Flere
pokaler til Momentum Racing
Det blev et godt Ring Djursland løb for
Momentum Racing, da den 4. afdeling af Yokohama SuperCup blev kørt
på den kuperede bane nær Tirstrup.
Oliver Rømer og Jens Kristoffersen havde
taget den lange tur fra Kalvehave på Møn, med målet om at samle
flere pokaler til kaminhylden derhjemme, som allerede har et pæn
samling fra 2021 sæsonen.
Jens var treer i mesterskabsstillingen inden
weekenden startede, mens Oliver lå på 5. pladsen. Især den førstnævnte
havde gode chancer for et avancement, såfremt alting ville flaske
sig gennem en højintens lørdag, hvor de to Seat Ibiza racere
skulle på banen hele fire gange.
Foto:
JJ Media
Den første kørsel var kvalifikationen,
hvor to kørere sluttede henholdsvis 3’er og 4’er, med
Kristoffersen et par tiendedele foran Rømer.
Starten forløb rigtig godt for Jens i den røde
og hvide racer med startnummer 32 på sideruden, da han var oppe på
andenpladsen i de første par omgange af løbet. Herefter startede
en løbslang kamp, hvor det faktisk længe så ud til at han ville
slutte treer. Men på allersidste omgang af løbet, lykkedes det
ham at fremprovokere en fejl hos den forankørende, så Jens kunne
krydse målstregen som toer.
Løbet var lidt mere besværligt for Oliver.
Der var en del panik i midterfeltet, da en af kørerne længere
nede lavede en tyvstart. Det, kombineret med en masse kampe rundt
på første omgang, gjorde at Rømer røg tilbage på 6. pladsen,
men siden hen fik kæmpet sig op på 5. pladsen, hvilket blev det
endelige resultat.
Det betød at Rømer skulle starte firer, og
Kristoffersen skulle starte 7’er, da man vender rundt på slutrækkefølgen
af top 8 til hvert heat.
Foto:
JJ Media
Jens lavede igen en kanonstart, og udnyttede
noget kaos, da der igen var tyvstarter i feltet. Her startede en hård
men fair duel omkring podiepladserne, som bølgede frem og tilbage
flere gange. Efter 17 hårde omgange på den korte bane, kunne han
krydse målstregen som treer, med Oliver omkring et sekund bag sig
på 4. pladsen.
Med startposition 5 og 6, skulle der i den
grad overhales, hvis der skulle være chancer for flere pokaler.
Kristoffersen slap koblingen i det fuldstændig
rigtig øjeblik, og skød af sted, og tog føringen allerede på første
omgang – sådan skal det gøres! Herfra kunne han kontrollere,
og køre sæsonens 3. heatsejr hjem.
Rømer var ikke helt ligeså heldig, med at
finde de rigtige huller og overhalingsmuligheder, men fik bilen kørt
hjem på en udmærket 5. plads i løbet, hvilket gav en masse gode
point til mesterskabet.
Foto:
JJ Media
De opdaterede mesterskabsstillinger var
dejlig læsning for Momentum Racing. Jens Kristoffersen er rykket
frem som toer i mesterskabet, blot 9 point fra mesterskabsføringen.
Der er stadig 75 point at køre om, så der er så absolut intet
afgjort endnu.
Oliver Rømer har konsolideret sig på 4.
pladsen, som er lidt i ingenmandsland, med 31 point op til 3.
pladsen, og 34 point ned til 5. pladsen. Derved kan han ikke selv
afgøre, om der skal være et yderligere avancement i
mesterskabet.
Til gengæld er opskriften klar for Jens –
3 sejre, og så er titlen i hus uanset de andre køreres
resultater. Men det er lettere sagt end gjort. Han skal nemlig
have 40 kg succesballast med i passagersædet, mens den aktuelt
mesterskabsførende kan nøjes med 20 kg.
Foto:
JJ Media
Sæsonfinalen køres den 2.-3. oktober på
FDM Jyllandsringen. Der bliver igen åbnet for tilskuere, så vi håber
at se en masse fans ude på lægterne.
Tidsplanen for finaleweekenden lyder som følger
(ret til ændringer forbeholdes):
Lørdag
Kvalifikation 09.30
Søndag
Løb 1 10.30
Løb 2 12.50
Løb 3 16.40
Momentum
Racing
JJ
Media
|