Super
GT Danmark-kørerne er tilbage på asfalten
Fjerde
mesterskabsafdeling køres i weekenden på FDM Jyllandsringen
Kampen
om mesterskaberne i OK Oktan 100 Super GT Danmark genoptages i
weekenden. Det sker ved sæsonens største løb på FDM
Jyllandsringen – Tectyl GP Danmark – som strækker sig over
tre dage.
Der
er lagt op til tætte kampe hen over weekenden, og specielt tre kørere
forventes at være i fokus: Ole Petersen, Bredebro, Christian Sørensen,
Aarhus og Kevin Verner Jensen, Silkeborg. Sammen med Casper Røes,
Odense, var det nemlig disse kørere, som tog løbssejrene hjem,
sidste gang OK Oktan 100 Super GT Danmark gæstede FDM
Jyllandsringen.
Et
team, som håber på, at lykken vender, er Outzen Motorsport. Man
er et af de få teams, der indsætter to biler i løbsserien, og
her er makkerparret Kevin Rossel/Andreas Jochimsen,
Vejle/Eskilstrup, på en sammenlagt fjerdeplads det bedst
placerede mandskab blandt dem, der har valgt at dele en racerbil.
Teamets søsterbil med Ulrik Linnemann/Nicolai Aaberg Hansen,
Nibe/Smørum, indtager tiendepladsen i tabellen.
Et
godt bud på en sejrherre til weekendens løb er Mikkel Mac, Nykøbing
Falster. Hans internationale forpligtelser har betydet, at han
ikke har kunne deltage i alle sæsonens løb, men når han har været
at finde i feltet, har han som regel kørt topplaceringer hjem.
Deltagerne
i OK Oktan 100 Super GT Danmark afvikler deres tidtagninger lørdag,
mens de fire løb – de to første med rullende start og de to
sidste med stående start – køres søndag. Såvel
tidtagningerne som de fire løb kan alle opleves på
youtube.com/supergtdanmark.
Billedtekster
(kan frit anvendes med kildeangivelse):
Kevin
Verner Jensen var en af vinderne, da OK Oktan 100 Super GT Danmark
sidst gæstede FDM Jyllandsringen (foto: Morten Kimer Hansen).
Nicolai
Aaberg Hansen og Ulrik Linnemann deler den ene af de to biler,
Outzen Motorsport indsætter i OK Oktan 100 Super GT Danmark
(foto: Morten Kimer Hansen).
|