Le
Mans-racer vandt dansk langdistanceløb
Jonas
Sejersens LMP3-prototype sejrede på FDM Jyllandsringen
Danish Endurance Championship så dagens lys
i 2006, og dette specielle mesterskab, hvor udholdenhed har været
et af de vigtigste krav til de deltagende teams, er ofte blevet
sammenlignet med 24-timersløbet på Le Mans og andre klassiske
langdistanceløb. Søndag på FDM Jyllandsringen blev
sammenligningen reel, for her blev sæsonens sjette afdeling
nemlig vundet af en LMP3-prototype, der netop er blevet udviklet
til race på den franske bane og løbsserier som European Le Mans
Series og Le Mans Cup.
I sin LMP3-prototype sejrede Jonas Sejersen i DEC-løbet på FDM
Jyllandsringen
(foto: Henning Smed Madsen).
Jonas Sejersen, Trige, anskaffede sig sidste
år en Ligier JS P3-prototype, der er opbygget efter
LMP3-reglementet som er tredje trin i det internationale hierarki,
og søndag kunne han så tage sin første sejr med bilen. Også i
lørdagens løb havde han været med i topkampen bag rattet af sin
orange og sorte prototype, men blev sat tilbage med en
stop-and-go-straf for en overhaling i gul flagzone. Men i søndagens
løb var der ingen slinger i valsen.
Fra pole position tog Jonas Sejersen føringen
i søndagens timelange løb, hvor hans forspring til Valdemar
Eriksen, Nibe, svingede mellem to og ti sekunder inden den
obligatoriske pitstoprunde. Mens Jonas Sejersen havde begået
fejltrin dagen forinden, var der ingen slinger i valsen. I stedet
blev flere af de andre hurtigste mandskaber ramt af
stop-and-go-straf, mens Jonas Sejersen fortsatte med at føre og på
et tidspunkt opbyggede et halvt minuts forspring. Med et par uheld
betød, at løbet blev neutraliseret under safety car, hvilket også
skete til slut, hvorfor Jonas Sejersen endte med at bruge næsten
tre minutter på at tilbagelægge sin sidste omgang mod det
ternede flag – mere end dobbelt så lang tid end de 1.07,402,
han brugte til at sætte en ny banerekord for klassen. Udover
generalsejren tog Jonas Sejersen også sejren i DEC5-divisionen,
hvor Valdemar Eriksen, har bragt sig solidt i front, da DriveMade
Racing efter en afkørsel i tidtagningen ikke kunne stille op i
weekendens to løb.
Blev afslutningen på søndagens
langdistanceløb bag en safety car lidt af en fuser, var der kamp
til det sidste i lørdagens løb. Her byttede to teams således føringen
i en af divisionerne på allersidste omgang.
SF Racing og Holmgaard Motorsport kæmpede
her hårdt om førstepladsen. Sidstnævnte team var efter en
tyvstart tidligt blevet sat tilbage i løbet, men kæmpede sig
atter op gennem rækkerne, og med to minutter igen fik de presset
deres Volkswagen Golf indenom SF Racing Seat Leon for enden af
langsiden og endte med at tage løbssejren i DEC3-division med et
sekunds forspring. DEC3-divisionen føres dog stadig af Peter og
Mikkel Obel, begge Kalundborg, som sikrede Sally Racings femte top
3-placering ud af seks mulige.
DEC2-divisionen fik et nyt førende
mandskab. Jesper Brunhøj Jensen, Herning, havde indtil søndagens
løb været pålideligheden selv, men endte her med at udgå
tidligt i løbet. Det kostede ham ikke blot føringen i
DEC2-divisionen. Han rykkede faktisk også helt ned på
fjerdepladsen. CA Racings Claus Juul Hansen/Andreas Jaes Hansen,
Kokkedal, overtog i stedet førstepladsen med deres anden sæsonsejr,
men netop i denne division virker alt endnu åbent, selv om seks
af sæsonens ti løb nu er blevet kørt. CA Racing står noteret
for 150 point. NP Racing med Nicolai Nygaard Pedersen har 145
point, mens Dan Agro Racings fynske duo Ole Klitgaard/Martin
Frederiksen har indkasseret 142 point.
Rasmus Pedersen og Henrik Thomsen fører nu DEC1-divisionen med
flot et point
(foto: Henning Smed Madsen).
Endnu tættere er det i DEC1-divisionen for
de effektmæssigt svageste racere. Rasmus Pedersen/Henrik Thomsen,
Ebeltoft/Grenaa, har tidligere i år været uheldige at kørere
hurtigere end deres referencetider og blive straffet for dette,
men denne gang var det Open Mind Racings duo Marco Schumann/Martin
Bertelsen, Roskilde/Albertslund, som var hurtigere end tilladt.
Denne gang var det deres pitstop, som var for hurtigt, hvorfor de
fik en straf og måtte se til, mens Rasmus/Henrik Thomsen fra
Midtdjurs Racing scorede to sejre og overtog divisionsføringen.
I DEC4-divisionen fører DMF Racing med
Rasmus Sandvej Juelsen, Lunderskov, efter to sejre divisionen så
effekt, at selv om teamets Porsche skulle udgå af begge løb ved
næste mesterskabsrunde på Padborg Park i starten af september,
vil DMF Racing stadig føre divisionen…
Alstrup
|