Mikkel
O. Pedersen klar til VM-finale i Bahrain
Racerkøreren
fra Struer afslutter sæsonen under varme og udfordrende forhold
Det
bliver på mange måder en ny udfordring, som venter Mikkel O.
Pedersen, når han lørdag afslutter sin 2022-sæson. Her stiller
han op for Project 1 Motorsport i årets sjette og sidste afdeling
af VM for sportsvogne – FIA World Endurance Championship – og
det sker på Formel 1-banen i Bahrain.
Mikkel
O. Pedersen starter i VM-finalen for Project 1 Motorsport (foto:
Andrew Lofthouse / Project 1 Motorsport).
"Vi
afslutter VM-sæsonen med et ottetimersløb, og mine to
teamkammerater Matteo Cairoli, Nicolas Leutwiller og jeg vil
naturligvis gerne igen på podiet. Men først er der altså otte
timers race, som skal gennemføres," siger Mikkel O.
Pedersen. Siden forrige VM-afdeling har han deltaget i finalen i
GT World Challenge Europe i Barcelona, hvor han blandt mere end
140 kørere ikke blot var fjerdehurtigste chauffør generelt, men
også var absolut hurtigste mand i en Porsche.
Det
er dog første gang, at racerkøreren fra Struer skal køre i
Bahrain. Han har derfor brugt en del tid i simulatoren for at få
sig et grundlæggende indtryk af den 5,4 km lange bane, inden han
torsdag eftermiddag kører den første træning på banen.
"Vi
har forhåbentlig mere power at gøre godt med end ved det sidste
løb, hvor vores BOP ikke var så god," siger Mikkel O.
Pedersen.
BOP
står for Balance of Performance og dækker over de løbende
justeringer af styrkeforholdet mellem de forskellige bilmodeller,
som foregår gennem sæsonen for at gøre konkurrencen så jævnbyrdig
som mulig.
"Jeg
håber, at Porsche har spillet deres BOP-kort rigtigt, så vi
denne gang kan få en bedre BOP. Porschen har jo ikke turbo, og
det var noget af en udfordring i Japan, hvor luften på Fuji var
noget tyndere end de øvrige baner, vi kører på i VM-serien. Men
i Bahrain får vi også en udfordring, for det varme vejr i
Bahrain er heller ikke godt for en bil med sugemotor."
Trods
årstiden betyder Bahrain-banens placering tæt ved ækvator
nemlig, at man oplever dagstemperaturer på omkring 30 grader. Løbet
starter lørdag klokken 12.00 lokal tid og varer frem til klokken
20.00, men selv om solen går ned omkring 16.45, falder aften- og
nattetemperaturen blot til omkring 25 grader.
|