Momentum
Racing tilbage i front af mesterskabet.
Med kun
en enkelt løbsweekend tilbage, er Momentum Racing nu tilbage i
front af Yokohama SuperCup 2022 mesterskabet.
Ved
weekendens løb på FDM Jyllandsringen lykkedes det Oliver Rømer
at vende tilbage på førstepladsen, som han også indtog
tidligere på sæsonen.
Vejrmæssigt
startede den yderst udfordrerne. Det havde regnet fredag
eftermiddag og aften, så banen var våd. Den svage efterårsol
var dog fremme, og forsøgte at tørre banen op, men blot en time
før tidtagningen lørdag formiddag, kom der en regnbyge som
gjorde banen våd igen. Derfor var der heller ikke nogen tvivl om
at holdet fra Kalvehave skulle have regndæk på den røde og
hvide Seat Ibiza racer.
Foto:
JJ Media
Det blev
til en masse omgange i løbet af de 20 minutter, og banen blev
hele tiden bedre og bedre, efterhånden som den tørrede op. Det
lykkedes at sætte 3. hurtigste tid af alle, men det blev vekslet
til en anden startposition, da der var en af de andre biler som
havde en afvigelse i forhold til reglementet, og derfor blev
rykket allerbagerst i feltet.
Heat 1
skulle først køres søndag formiddag, men man kunne ikke se på
asfalten, at der var gået 24 timer – for lørdagens regnbyger
havde efterladt den lidt våd, men med et begyndende tørt spor
rundt. Derfor bestemte holdet sig også for at sætte tørvejrsdæk
på bilen, da risikoen for at koge et sæt regndæk af var alt for
stor.
Det betød
også at der skulle køres med forsigtig speederfod i de første
omgange af løbet, men til trods for det, holdt Oliver sig i
toppen af feltet. Han var kortvarigt nede at vende på 4. pladsen,
men fik arbejdet sig frem til 3. pladsen, da han passerede det
ternede flag – og vigtigst af alt, foran den nærmeste
mesterskabskonkurrent, og overtog dermed den reelle føring af
mesterskabet.
Til heat
2 var asfalten knastør, og derfor skulle der ikke træffes
beslutninger omkring dækvalget. Fra 6. startposition skød han
hurtigt frem, og var allerede i top-5 efter få sving. Herefter
stod den på 13 intense omgange, hvor det blev til adskillige
overhalinger, så han til sidst sluttede som toer, med god margin
til 3. pladsen.
Foto:
JJ Media
Weekendens
sidste heat skulle startes fra 7. position, og igen blev det til
en god start. Der var lidt skubben og puffen i det første sving,
men Oliver holdt snuden fri af det, og fik stille og roligt kørt
sig op på andenpladsen af løbet, efter flere gode kampe.
Selvom køreren
på 3. pladsen lå og pustede ham i nakken gennem størstedelen af
løbet, lykkedes det at holde ham på afstand på de kritiske
steder med overhalingsmuligheder, og det så ud til at skulle
holde hele vejen til målstregen.
Og så
ud til, er vel at mærke nøgleordet her. Ud af allersidste sving,
var det som om at den røde og hvide Seat Ibiza med startnummer 31
i sideruden ikke accelererede helt så godt. Det gav konkurrent et
tilløb, så målstregen blev passeret med blot 0,026 sekunds
afstand – desværre med konkurrentens kofanger forrest.
Heldigvis
var det kun en forskel på to mesterskabspoint, som forhåbentlig
ikke kommer til at give det store udslag i mesterskabsafgørelsen
i den kommende weekend.
Foto:
JJ Media
Oliver Rømer
er som tidligere nævnt nu etter i Yokohama SuperCup mesterskabet,
inden der skal køres finale på Padborg Park på lørdag og søndag.
Her skal
unge Rømer forsøge at gøre teamkollega Jens Kristoffersen
kunsten efter. Kristoffersen tog mesterskabet i 2021 sæsonen i
teamets anden bil, men har valgt at tage et år udenfor
racerbilen, og i stedet fokusere på jobbet som med-promotor af OK
Oktan 100 Super GT Danmark mesterskabet, som ligeledes skal køre
finaleweekend i Padborg.
Teamets
anden bil var dog på banen på FDM Jyllandsringen, hvor Jan
Vestergaard havde lejet den for en weekend. Han havde aldrig kørt
i Seat’en før, men alligevel lykkedes det ham at slutte som
bedste Oldboyskører i finaleheatet.
Foto:
JJ Media
Denne
weekend skal Momentum Racing også have deres Supertourisme 2L
racer på banen, ligesom den har været ved de foregående
afdelinger. Denne weekend debuterer unge Rasmus Vendelbo i
raceren, efter at have kørt gokart gennem mange sæsoner.
Vi håber at en masse tilskuere vil
kigge forbi Padborg Park i weekenden, men derudover kan weekendens
løb også følges på live YouTube stream: https://www.youtube.com/SuperGTDanmark.
Tidsplanen for weekenden i Yokohama
SuperCup lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):
-
Lørdag
- Kvalifikation 11.30
- Løb 1 17.21
-
-
Søndag
- Løb 2 09.25
- Løb 3 14.25
Momentum
Racing
|