Grand
Prix’et venter Bannergaard
Team
Bannergaard Racing har afsluttet sommerferien, og er nu klar til
den 4. afdeling af DS3 Cup 2022, som skal køre på FDM
Jyllandsringen.
Weekenden
er dog ikke bare endnu en løbsweekend, men det traditionsrige
Grand Prix Danmark, som gennem mange år har været den største
og mest prestigefulde weekend indenfor dansk motorsport.
Holdet fra
Græsted har ikke været på banerne siden den seneste løbsweekend,
som blev kørt på Rudskogen i Norge i juni måned. Til gengæld
har mekanikerne Søren Myre og Hans-Henrik Kristensen været i
gang med at gå bilen fra ende til anden, og har især fokuseret på
gearkassen, som har voldt lidt problemer gennem de første løbsweekender.
Men forhåbentlig er der fuldstændig styr på det nu.
Foto: JJ Media
Når
teknikken har spillet i år, har der også været god fart i den
lille gule racer med startnummer 59 på siden. Med to 2.
andenpladser og en enkelt 3. plads ud af seks kørte heats, er der
kommet masser af sølvtøj på pokalhylden derhjemme.
Det betyder
også at Dennis Bannergaard aktuelt indtager 3. pladsen i
mesterskabet, med tre afdelinger tilbage.
Det er første
gang i 2022 sæsonen, at der skal køres ræs på FDM
Jyllandsringen, men her har Dennis kørt i utal af omgange gennem
de mange sæsoner, som han efterhånden har kørt ræs.
Desværre
kommer en nøgleperson, som har været med lige fra starten af,
til at mangle i teltet. Dennis’s far tabte desværre kampen til
kræften for godt en måned siden. Så det bliver en lidt speciel
følelse, at tage til racerweekend uden ham.
Foto: JJ Media
Selve Grand
Prix Danmark eventen er lidt speciel, da der køres over fredag, lørdag
og søndag. DS3 Cup afslutter dog deres program lørdag
eftermiddag – men det betyder så også at der skal køres hele
tre gange i løbet af lørdagen.
Vi kan kun
opfordre folk til at komme ud på banen, og nyde sommervejret og
det gode motorløb, men hvis man ikke har mulighed for at komme
til FDM Jyllandsringen nær Silkeborg, kan weekendens løb også følges
på YouTube via dette link: https://www.youtube.com/SuperGTDanmark
Tidsplanen
for weekend er som følger (med forbehold for eventuelle ændringer)
Fredag
Lørdag
- Tidtagning
11.20
- Løb 1
14.50
- Løb 2
17.00
Team
Bannergaard Racing
JJ
Media
|