Eilertsen
nu helt nede på jorden
Der venter Team Eilertsen Racing en
helt nye oplevelse, når 2022 sæsonen starter denne weekend på
Padborg Park
Efter at have deltaget i nogle sæsoner
i forskellige bilklasser, hvilket primært var mere eller mindre
standardvogne, bliver der i 2022 satset på OK Mobil 1 Legend Car
Cup.
Den populære klasse består af små
specialfremstillede racere, der ligner små amerikanerbiler fra
1930’erne, men i 5/8 del størrelse. Bilerne har en Yamaha
motorcykel motor, som er plomberet, så alle motorer er helt ens.
Dertil er der kun meget få justeringsmuligheder på bilerne, så
de alle sammen kører så godt som ens – og med køreren og dæktryk
som den væsentlige forskel.
Bilerne minder rigtig meget om
gokarts, hvilket Henrik har brugt mange timer på gennem årene,
og derfor føler han sig allerede godt hjemme i den, efter kun få
testkilometer forud for 2022 sæsonen. Men han elsker at sidde få
centimeter over asfalten, og suse ned af langsiderne.
I år har han fået Bjørn Andersen
med som mekaniker på bilen. Bjørn var også lidt med omkring
holdet i 2021, og de to kender hinanden rigtig godt. Bjørn har
tidligere været racermekaniker for blandt andre Jan Magnussen og
Ronnie Bremer.
Foto: Team Eilertsen Racing
Eilertsen kommer til at deltage i
Oldboys mesterskabet, som er for kørere over 40 år. I skrivende
stund er der 11 kørere tilmeldt det mesterskab, men der kommer i
alt til at være 24 biler på banen, da de yngre kørere også er
på banen samtidig. Selvom der skal tænkes på eget mesterskab,
bliver der alligevel kæmpet på tværs af de to
mesterskabsklasser.
OK Mobil 1 Legend Car Cup har en
meget anderledes afviklingsform, end den som mange andre klasser kører
med. Man kører stadig en tidtagning, hvor det gælder om at køre
hurtigst. Herefter bliver der udddelt mesterskabspoint, hvorefter
man vender top-20 til heat 1. Til heat 2 lægger man resultatet af
tidtagningen plus heat 1 sammen. I heat 3 tager man resultatet fra
tidtagning + heat 1 + heat 2, for at finde startplaceringerne.
Lyder det kompliceret? Ja, det er det også, så det lader vi
tidtagningsfolkene om at stå for, mens vi koncentrerer os om at køre
bilen.
Løbsweekenden bliver livestreamet
på YouTube via dette link: https://www.youtube.com/c/SuperGTDanmark
Tidsplanen for weekenden lyder som
følger (ret til ændringer forbeholdes):
Lørdag
Træning
10.05
Tidtagning 13.25
Løb 1
15.32
Søndag
Løb 2
11.10
Løb 3
16.05
Team
Eilertsen Racing
JJ
Media
|