Classic
Race Viborg: Stor tilfredshed med premieren.
26.000
fulgte det første gadeløb i Viborg
Over
de tre sidste dage i maj blev den allerførste udgave af Classic
Race Viborg afviklet. På Vognmagervej, Agerslandsvej og en række
andre veje i Viborgs nordlige industrikvarter blev mere end 170
klassiske og moderne racervogne sluppet løs, og så blev der
ellers budt på tæt og spændende race.

Der
var i weekenden fart på i Viborgs nordlige industrikvarter, da
Classic Race Viborg blev afviklet for første gang (foto: Classic
Race Viborg Medieteam).
”I
Classic Race Viborg er vi meget tilfredse med premieren på vores
byløb,” siger Nils Holm, der er direktør for arrangøren
Classic Race Viborg Fonden. ”Det er 453 dage siden, at
beslutningen om løbet blev taget, og jeg er stolt på baggrund af
hele vores fantastiske team fra de hundredvis af frivillige over
officials fra motorklubberne til mine nærmeste medarbejdere, at
det er lykkedes os at komme i mål med arrangementet.”
Mere
end 20.000 fulgte med, da den første udgave af Classic Race
Viborg blev afviklet (foto: Classic Race Viborg Medieteam).
”Den
første udgave af Classic Race Viborg var generalprøve og
premiere på samme tid. Derfor var der selvfølgelig nogle
feberredninger, ligesom vi havde tre timers forsinkelse, inden vi
endelig kunne sende racerbilerne ind på racerbanen Kristi
Himmelfartsdag. Men vi er blevet mødt af glade kørere, tilskuere
og viborgensere, som har takket os for at skabe Classic Race
Viborg og sætte Viborg på landkortet.”
26.000
fulgte det første gadeløb i Viborg. Der blev kørt race i otte
forskellige felter, hvor de bedste kørere bagefter blev hyldet
fra scenen på Dyrskuepladsen, hvor de dels kunne slappe af blandt
de mange mad- og salgsboder, dels kunne gå på opdagelse og kikke
nærmere på de mange spændende racervogne.
Fire
gange i løbet af Classic Race Viborg – to gange fredag og to
gange lørdag – blev der afviklet velgørenhedskørsel, hvor
publikum kunne købe sig til en tur i fuld fart i passagersædet på
racerbanen rundt i industrikvarteret. Da Classic Race Viborg var
omme, kunne arrangør af velgørenhedskørslen, Lars Rolner,
sammen med Danmarks første Le Mans-vinder John Nielsen overrække
en check på 371.500 kroner til en repræsentant fra de to
organisationer Headspace og Rådet for Sikker Trafik, som blev
tilgodeset af velgørenhedskørslen. Det indsamlede beløb
fordeles ligeligt mellem de to organisationer.
Næste
udgave af Classic Race Viborg er planlagt til at finde sted
22.-24. maj 2026.
Morten
Alstrup
|