Skal
du tegne næste års plakat til Classic Race Viborg?
Classic
Race Viborg lancerer en designkonkurrence
Forberedelserne
til premiereudgaven af Classic Race Viborg i Store Bedesdagsferien
kører for fulde omdrejninger, men arrangørgruppen har så småt
indledt planlægningen omkring 2026-udgaven af det historiske løb,
som skal finde sted i Viborgs nordlige industrikvarter.

Thorkild
Nielsen vil i Galleri NB udstille de ti udvalgte designforslag i
den afsluttende konkurrence. Her er han med den aktuelle løbsplakat
for Classic Race Viborg (foto: Classic Race Viborg).
Det
handler om en meget konkret og afgrænset opgave, som man gerne
vil have hjælp til; næste års løbsplakat.
”Som
racerkører har jeg gennem årene set mange plakater for løb i
ind- og udland, og jeg synes, at det kunne være sjovt at se,
hvordan publikum, racerfans og andre for den sags skyld tænker,
at en racerplakat skal se ud,” siger Steffen Lykke Gregersen, idémand
til Classic Race Viborg.
”Der
sidder mange kreative mennesker rundt omkring. Ikke bare i Viborg
og omegn, men i ind- og udland. Hvad er deres bud på, hvordan
vores 2026-løbsplakat skal se ud? Måske er der nogen, som har en
sjov og anderledes idé til en løbsplakat, og der sidder måske
en kreativ sjæl et sted, som hverken har været til et motorløb
eller har været involveret i sporten. Vedkommende har måske en
helt ny vinkel til sådan en løbsplakat.”
Classic
Race Viborg udskriver derfor en konkurrence, hvor man inviterer
alle – uanset bopæl, alder og baggrund – til at designe en
plakat for næste års Classic Race Viborg. Der er kun ganske få
krav til designet.
”Selvfølgelig
skal plakaten have noget med motorsport gøre, men derudover skal
ét eller flere af Viborgs vartegn foruden Classic Race Viborgs
logo og løbsdatoen 22.-24. maj 2026 indgå,” lyder det fra
Steffen Lykke Gregersen.
Forslagene
mailes til info@classicraceviborg.dk inden
den 24. april, hvorefter en jury udvælger ti designforslag.
”Disse
ti designforslag vil Thorkild Nielsen udstille i Galleri NB fra
den 7. til den 17. maj, ligesom vi vil præsentere dem på løbets
Instagram-side,” fortæller Steffen Lykke Gregersen. ”Så er
det op til alle at stemme om det plakatforslag, der er bedst. Og
der kan både stemmes i Galleri NB og på Instagram.”
Vinderplakaten
vil blive afsløret på Nytorv i Viborg onsdag den 28. maj kl.
18.00 til Open-by-Night-arrangementet, der også markerer åbningen
af det første Classic Race Viborg 2025.
Udover
at se sit designforslag mangfoldiggjort på plakater og andet
grafisk præsentationsmateriale vil vinderen af designkonkurrencen
modtage en præmiepakke, der bl.a. indeholder to
VIP-partoutbilletter til årets Classic Race Viborg, en
high-speed-tur rundt på banen med den nidobbelte Le Mans-vinder
Tom Kristensen samt en kontant præmie på 5.000 kroner.
Fakta
om konkurrencen:
- Vinderen
modtager:
- 2
VIP-partoutbilletter til Classic Race Viborg 2025 (værdi:
kr. 5.000,-).
- En
tur på banen med verdens mest vindende Le Mans-kører,
Tom Kristensen (værdi: kr. 3.000,-).
- En
kontant præmie: kr. 5.000,-.
- Vinderen
afgiver de kommercielle rettigheder til salg og brug af
plakaten til Classic Race Viborg.
- Krav
til plakaten:
- Format:
70 x 50 cm (højkant).
- Skal
indeholde følgende elementer:
- Titel:
Classic Race Viborg;
- Dato:
22.-24. maj 2026;
- Løbslogo
(kan downloades fra Facebooksiden Classic Race
Viborg).
- Udstilling:
- Efter
deadline udvælger juryen de 10 bedste forslag, som:
- udstilles
i Galleri NB, Sct. Mathias Gade 8 i Viborg fra
7.–17. maj 2025;
- præsenteres
på Instagram (@ClassicRaceViborg).
- Både
i Galleri NB og på Instagram kan der stemmes.
- Afgørelse:
- Vinderen
findes via en kombineret afstemning:
- 50
% publikum (samlet antal stemmer i Galleri NB og på
Instagram);
- 50
% juryens vurdering.
- Den
officielle vinder af 2026-plakaten vil blive afsløret på
Nytorv onsdag den 28. maj 2025 kl. 18.00 til
Open-by-Night, når åbningen af det første Classic Race
Viborg 2025 markeres.
- Jurymedlemmer:
- Steffen
Lykke Gregersen – initiativtager til Classic Race
Viborg;
- Thorkild
NB Nielsen – Galleri NB;
- Kasper
Kruse – The Animation Workshop;
- Martin
Pedersen – Bestyrelsesformand Classic Race Viborg
Fonden;
- Henrik
Zacho – Kultur- & Eventchef Viborg kommune.
Morten
Alstrup
|