Familien
Søndergaard gearer op: ”Den bil skulle vi bare eje!”
Fra
en debutsæson i DEC i en Peugeot RCZ skifter far og søn til en
Honda TCR
Sidste
år havde Mikkel Søndergaard, Roskilde, sin første sæson bag
rattet af en racerbil på de danske asfaltbaner. Sammen med sin
far Tim Søndergaard, Holbæk, kørte han en Peugeot RCZ til et
mesterskab i division 2 i Danish Endurance Championship.
Mikkel
(t.v.) og Tim Søndergaard deltager i denne Honda Civic TCR i årets
Danish Endurance Championship (foto: Sim-Performance Motorsport).
”Det
var en rigtig god måde at få den gamle med til at investere i en
racerbil,” ler 28-årige Mikkel Søndergaard og fortæller.
”Jeg har i 3-4 år deltaget i simulator-racing, og jeg sad meget
i simulatoren op til, at jeg skulle begynde at køre rigtig race.
Jeg er stolt af, at vi ikke bukkede noget i vores første sæson
sammen.”
Hans
57-årige far er imidlertid ikke ny i bilsporten. Det er 20 år
siden, han kørte sit første racerløb, og efter bl.a. en
bronzemedalje i Danmarksmesterskabet i gruppe N National har han
også kørt flere langdistanceløb i ind- og udland.
Til
den kommende sæson i Danish Endurance Championship skifter
far-og-søn-teamet Peugeot RCZ-raceren ud med en Honda Civic i
TCR-trim.
”Vi
kunne ikke dy os. Den bil skulle vi bare eje,” siger Mikkel Søndergaard.
”Hverken min far eller jeg har kørt eller testet bilen, som vi
lige nu har adskilt i atomer for at gøre den klar til 2025-sæsonen.
Vi har ikke været utilfredse med division 2, som vi vandt sidste
år, men vi vil gerne op i division 4, hvor der er flere
konkurrenter, som vi kan køre om kap med. Vi vil gerne vinde,
hvor der er noget mere udfordring.”
Selv
om duoen sidste år stillede op under navnet Sim-Performance
Motorsport, var det Dan Agro Racing, der mellem løbsweekenderne
servicerede racerbilen. Det bliver anderledes med den nye Honda
Civic TCR.
”Nu
skal vi selv passe bilen både under og mellem løbsweekenderne,”
forklarer Mikkel Søndergaard. ”Heldigvis er nogle af de
mekanikere, som vi havde sidste år med igen, og nogle af dem har
været mekanikere i de 24-timersløb, min far har deltaget i.”
”2024-sæsonen
har givet os en masse erfaring. For at få succes kræver det, at
man er konsistent, at man har et godt team til pitstop og at man
kan lægge den rigtige strategi. Vi har måske ikke den nyeste
bil, men vi har et godt team til at kunne klare opgaven.”
”Spørger
du min far, siger han top 3 som vores målsætning for året. Spørger
du mig, skal vi vinde. Men at vinde betyder jo også, at man
kommer i top 3, og så er det vel også i orden…”
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup
|