Flere
racerbiler skal kunne deltage i Danish Endurance Championship
Ny
divisionsinddeling giver plads til nye biltyper i
langdistanceserien
Danish
Endurance Championship går i 2025 ind i sin 20. sæson på de
danske racerbaner, og den tankegang, som stod bag løbsseriens
lancering tilbage i 2006, hersker stadig i dag. Det handler nemlig
om at give danske kørere og teams mulighed for at køre
langdistancesløb, uanset hvilken standard- eller sportsvogn, de råder
over.
Nu
kan ejere af f.eks. DS3 Cup-biler bedre deltage i Danish Endurance
Championship.
”I
de seneste par sæsoner har vi afviklet Danish Endurance
Championship inddelt i fem forskellige divisioner, alt efter hvor
hurtige de enkelte teams kan få deres racerbil rundt på
banerne,” fortæller Jens Kristoffersen fra Danish Supercar
League.
”Danish
Endurance Championship kommer til at afvikle de fleste af sine løb
i forbindelse med løbsweekenderne i den nye Danish Supercar
League. Vi har bl.a. fået forespørgsler fra kørere og teams,
som godt vil deltage i disse løbsweekender, men hvis racerbil
ikke passer så godt ind i vores nuværende divisionsopdeling.
Derfor har vi valgt at udvide antallet af divisioner fra fem til
seks.”
Den
nye division skal tidsmæssigt placeres mellem de hidtidige
division 1 og division 2, så divisionen får en referencetid, som
lukker hullet mellem disse to divisioners referencetider.
”Bilerne
fra 1600 Challenge passer ind i vores nuværende division 1, mens
SuperCup-bilerne passer perfekt ind i vores nuværende division
2,” forklarer Jens Kristoffersen. ”Men vi har fået en del
henvendelser fra ejere af DS3 Cup- og SuperCup 200-biler, som
gerne vil være med, men hvor deres biler ikke passer ind i de to
divisioner.”
”Derfor
opretter vi en ny division. På Padborg Park får den 1:08,50 som
referencetid, mens de hidtidige divisioner 1 og 2 har haft
referencetider på 1:12,00 og 1:05,50.”
For
2025 kommer referencetiderne derfor til at se således ud:
|
DEC1 |
DEC2 |
DEC3 |
DEC4 |
DEC5 |
DEC6 |
FDM
Jyllandsringen
|
1:21,00 |
1:18,00 |
1:15,00 |
1:12,00 |
1:10,00
|
- |
Padborg
Park
|
1:12,00 |
1:08,50 |
1:05,50 |
1:03,50 |
1:01,50 |
- |
Ring
Djursland
|
1:01,00 |
0:58,00 |
0:55,50 |
0,52,50
|
0:50,50 |
- |
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup
|