Ny
langdistanceklasse på vej til Super GT-bilerne
Der
skal også køres race med bilerne fra Super GT-klassen til næste
år
Efter
denne sæson sadler Selected Car Group Super GT-klassen om, når
det gælder klassens biler. Fremover bliver det de fircylindre
racerbiler, som hidtil har været anvendt i Super 2L-klassen, som
bliver opgraderet, men det er ikke ensbetydende med, at de
hidtidige racerbiler med deres vellydende V6-motorer bliver sendt
på museum. Til næste år skal der også køres race med
V6-bilerne.
V6-bilerne
vil også kunne opleves på racerbanerne i 2025 (foto:
Stumpphoto).
”Da
vi annoncerede de kommende ændringer for Super GT-klassen, meldte
vi også ud, at der skal etableres en speciel klasse i Danish
Endurance Championship, hvor de velkendte V6-biler vil kunne
konkurrere direkte imod hinanden i deres egen division,” fortæller
Jens Kristoffersen fra Danish Endurance Championship. ”Sammen
med ejerne af V6-bilerne og interesserede kørere er vi i gang med
at udforme et reglement for denne klasse, som vi vil kalde Super
GT Endurance.”
Super
GT Endurance-klassen bliver en del af DEC-division 4 – den næsthurtigste
division i løbsserien, hvor der f.eks. på Padborg Park køres på
omgangstider ned til 1.01,5.
”Der
bliver tale om en klasse i klassen,” siger Jens Kristoffersen.
”V6-bilerne kæmper internt i Super GT Endurance-klassen, men kæmper
også med de andre biler i DEC-division 4.”
Tanken
er, at V6-bilerne skal anvendes uden modifikationer. Stort set.
”Planen
er at foretage nogle enkelte ændringer af reglementet, hvor det
giver mening. Vi skal huske på, at V6-bilerne jo ikke er
fabriksnye, ligesom de blev udviklet til sprintløb over 20
minutter. I Danish Endurance Championship varer løbene derimod en
time, så vi overvejer f.eks. et udvidet oliekølerkit til bagtøj
og gearkasse er på tegnebrættet. Men stadig er det vigtigt, at
omkostningerne ikke løber løbsk. Derfor har vi også en dækbegrænsning,
hvor man har 6 nye dæk til sin første løbsweekend og 4 nye til
de efterfølgende.”
Danish
Endurance Championship 2025 afvikles over seks afdelinger, som
hver tæller to enkeltløb af en times varighed med et
obligatorisk pitstop. De fleste af løbene i Danish Endurance
Championship vil indgå i weekenderne for Danish Supercar League.
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup
|