Marginalerne
blev afgørende i én division i langdistancefeltet
Fire
teams kunne erobre den sidste titel inden årets allersidste
langdistanceløb
Gennem
hele 2024-sæsonen blev der sammenlagt kørt race i godt et halvt
døgn i Danish Endurance Championship. Men alligevel var det først
i årets allersidste løb på Padborg Park, at mesterskabet i den
sidste division blev afgjort.
Finaleløb
med to forskellige skæbner. Marco Dahl (312) havde i sandkassen
efter en punktering. Stefan Lorenzen/Niels Nyboe tog
DEC3-mesterskabet med en andenplads i løbet (foto: Stumpphoto)
Fire
mandskaber var i spil efter de ni forudgående løb, og alle havde
en reel chance for at sikre sig mesterskabet. Fra Dan Agro Racings
hvide Peugeot 308 TCR med Kaare Frogne, Roskilde, på førstepladsen
til den bedst placerede af Sally Racings to Cupra TCR-racere på
fjerdepladsen var der 27 points forskel. Og der var 30 point på højkant
i det sidste løb.
Sidstnævnte
bil var denne gang kørt af Victor Nielsen/Markus Terkilsen, Brønderslev/Horsens,
og de to unge kørere gjorde alt, hvad de kunne, da de vandt
DEC3-divisionen i løbet. Men det var ikke nok for dem til at tage
titlen, for af de tre andre mandskaber var det kun Dan Agro
Racings Marco Dahl, Aarhus, som blev ramt af uheld. En punktering
sendte hans gule og blå Peugeot 308 TCR ud i sandet, ud af løbet
og ned på fjerdepladsen i tabellen.
Det
blev i stedet en tæt kamp mellem Storm Developments Audi RS3 LMS
med Stefan Lorenzen/Niels Nyboe, Aalborg/Ringe, og Kaare Frogne. I
hvert fald indtil det obligatoriske pitstop. Her skulle Kaare
Frogne på baggrund af sin sejr i det foregående løb tilbringe
halvandet minut, hvilket var godt et halvt minut mere end det, som
Audi-holdet skulle gøre ved deres skifte. Dette byttede rundt på
deres interne rækkefølge, og derfor kunne Stefan Lorenzen/Niels
Nyboe sikre sig DEC3-mesterskabet med blot ét points forspring.
Mestrene
i de fire andre divisioner var kendte inden finaleweekenden.
Viktor
Nielsen og Marcus Terkilsen tog finalesejren i DEC3, men det rakte
kun til en tredjeplads i mesterskabet for Sally Racings delebil
(foto Stumpphoto).
Kevin
Victor Rasmussen/Michella Rasmussen, Lejre/Roskilde, havde sikret
sig DEC1-titlen i deres VW Polo, mens den nye familiekonstellation
Tim Søndergaard/Mikkel Søndergaard, Holbæk/Frederikssund, med
deres Peugeot RCZ vandt DEC2-divisionen. Michael Nielsen, Vejle,
tog med sin BMW M4 GT4 titlen i DEC4-divisionen for tredje år i
træk, mens Torben Ingerslev/Kevin Rossel, Struer/Vejle, i deres
Ferrari 488 Challenge Evo sejrede i DEC5-divisionen.
Billedtekster (billeder
kan frit anvendes redaktionelt)
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup
|