Mikkel
O. Pedersen: "Jeg fik leveret et godt stint."
Resultatmæssigt
var årets japanske VM-afdeling en skuffelse for racerkøreren fra
Struer
Mikkel
O. Pedersen havde ikke de store forventninger, da han i sidste uge
drog til Japan for at deltage i den syvende af årets otte
afdelinger af FIA World Endurance Championship –
verdensmesterskabet for sportsvogne. Gennem sæsonen har Proton
Competitions sorte Ford Mustang vist sig som noget af en
udfordring, specielt på brugte dæk, og dette blev ikke gjort
bedre af, at weekendens løb skulle køres på Fuji-banen, der er
kendt for at være rigtig hård ved dækkene.
Frustrationen
var tydelig hos Mikkel O. Pedersen (foto: Ford).
"Vi
sluttede som nummer 16 i GT3-klassen, hvor vi var to omgange efter
vinderne. Det var præcist, som vi på forhånd havde regnet
med," fortæller racerkøreren fra Struer.
"Teamejer
Christian Ried var tilbage som vores bronzekører, og han startede
løbet på de dæk, han havde brugt i tidtagningen. Det gik fint
de første par omgange, men så begyndte dækkene ret hurtigt at
give op. Han råbte højt over radioen, Det kan ikke lade
sig gøre at køre den bil. Teamet kaldte
Christian ind før tid, da han var ved at blive hentet med en
omgang. Jeg fik så oplevelsen af at fortsætte løbet på hans
godt brugte dæk. Jeg kæmpede bare videre, men kunne ikke stille
noget op, mens de andre biler bare kørte om ørerne på os."
Mikkel
O. Pedersen blev afløst i bilen af Dennis Olsen, som fik lov til
at starte på helt nye dæk. Næste gang racerkøreren fra Struer
kom i bilen, blev der også sat nye dæk på den sorte Ford
Mustang GT3.
"Så
kørte bilen godt igen," fortæller han, "og Dennis og
jeg fik leveret to stort set identiske stint under samme vilkår.
Mustangen er bare meget hård ved dækkene, og vi kunne alle tre i
teamet konstatere, at den bare ikke fungerer på brugte dæk. Det
var en træls weekend, men jeg fik leveret et godt stint, når jeg
fik samme vilkår som de andre, og så kan jeg da også glæde mig
over, at Christian – som ejer teamet – talte lige ud af posen
om bilen."
Proton
Competitions Ford Mustang GT3 bliver en svær størrelse, når dækkene
er slidte (foto: Ford).
Mikkel
O. Pedersen er også selv teamejer, og det er i den rolle, han er
aktiv i den kommende tid.
"Onsdag
drager hele teamet afsted til Sverige, hvor vi på Mantorp
Park skal deltage i finalerunden i Porsche Carrera Cup Scandinavia
og Porsche Sprint Cup Scandinavia," fortæller han. "Jeg
tror, at Kasper Søholm og Klaus Hansen kan få en rigtig god sæsonafslutning,
for de gjorde det rigtig godt ved den forrige afdeling i
Norge."
|