Hankook
SuperCup ræser mod Sønderjylland
Denne weekend racer Hankook
SuperCup videre i Sønderjylland, når den 4. afdeling af 2024
mesterskabet skal køres på Padborg Park.
7 kørere har tilmeldt sig
weekendens løb, som afvikles over fredag og lørdag, og
kulminerer under lygternes skær, lørdag aften, for visse af
klasserne. Desværre ikke for Hankook SuperCup, som slutter lørdag
eftermiddag – men det giver blot mulighed for teams og kørere,
at nyde den helt specielle stemning lørdag aften.
Jørn Støvring har haft god succes i 2024 sæsonen indtil nu, og
kommer til Night Race som førende i Oldboysmesterskabet, og toer
i Hankook SuperCup 200.
Foto: JJ Media
Mesterskabsførende Tino Vang Jørgensen
i Seat Leon Supercopa har været flyvende i år, og har som den
eneste kører i klassen hentet point, i hvert eneste af de indtil
videre 6 kørte heats. Det betyder, at han har 48 points forspring
ned til Claus Møller Jensen i Honda S2000, som aktuelt er toer i
mesterskabet.
Claus Møller er også førende i
Hankook SuperCup 200 mesterskabet, hvor Jørn Støvring er den nærmeste
udfordrer, i den underlegne Suzuki Swift Sport. Men hvad gør det,
når han scorer godt med point til mesterskabet?
Det samme gør sig gældende i
Oldboysmesterskabet, hvor Støvring aktuelt er i front, og hvor
den nærmeste udfordrer, Bjarne Haa Rasmussen, pt ikke er tilmeldt
weekenden. Så der er mulighed for at få åbnet et rigtigt stort
forspring op her.
Der kommer dog også nye, gamle
ansigter på banen denne weekend.
Mathias Dall stiller op i Renault
Clio V raceren, som vi også så et par gange i 2023. Efter at
have kørt i den europæiske Clio Cup indtil nu i år, har han
valgt at tage en afstikker hjem til Danmark, og forsøge at hente
nogle sejre hjem, ligesom han gjorde sidste år.
Jan Vestergaard har fundet Peugeot
307 raceren frem igen, som vi senest så tilbage i sommeren 2022.
Han kommer til at kæmpe med om både Hankook SuperCup 200 og
Oldboys pokalerne denne weekend, hvilket bliver utroligt spændende
at følge, i den for ham, stadig ret nye bil.
Lars Christensen har også pudset
hjelmen af. Det er også et par år siden at vi så ham, hvor han
ofte kæmpede med om Oldboys pokalerne i Seat Leon raceren.
Jacob Sevel Andersen har noget, som han skal have revancheret. Spørgsmålet
er, om han kan hente point ind på de foranliggende i
mesterskabet, og køre sig selv ind i mesterskabet igen.
Foto: JJ Media
Sidst men ikke mindst er Jacob
Sevel Andersen i Honda Civic raceren igen at finde på banen. Han
var hurtigste mand på Ring Djursland, men efter han blev vurderet
til at have overhalet i en Gul Flagzone i heat 2, mistede han
samtlige point fra hele weekenden. Så selvom vi kun har kørt
halvdelen af 2024 sæsonen, ser det umådeligt svært ud for ham,
i forhold til at tage mesterskabet, om end ikke helt umuligt, da
han sprang over DM2 i juni måned.
Men vi er kun halvvejs igennem
2024, og med al den drama, som der har været indtil nu, ved vi
ikke hvad der venter resten af året. Især fordi at der skal køres
3 heats denne weekend, og der derfor er endnu flere muligheder for
at køre point hjem.
Så tag gerne en tur til Padborg
Park på lørdag, og får en god, lang dag, med masser af racerløb.
Bilerne begynder at køre fra klokken 12.00, og så går det
ellers slag i slag indtil klokken 22.00. hvor de sidste motorer
bliver stoppet.
Hankook SuperCup kører begge lørdagens
heats i fuldt dagslys, og med solen højt oppe på himlen. Så der
er slet ikke nogen af kørerne, der kan klage over, at de fik
solen i øjnene, eller har dårligt nattesyn ;-)
Tidsplanen for weekenden lyder som
følger (ret til ændringer forbeholdes):
Fredag
Tidtagning
09.55
Heat 1
17.02
Lørdag
Løb 2
12.45
Løb 3
16.30
Kørerforeningen
Gruppe N National SuperCup
JJ
Media
|