Frederik
Nymark kørte sig til front i Super GT-klassen
Tre
forskellige kørere sejrede ved NTG Åbningsløbet på FDM
Jyllandsringen
Frederik
Nymark, Hadsten, kunne drage hjem fra FDM Jyllandsringen med
mesterskabsføringen i Selected Car Group Super GT-klassen, hvor
han tog sin første løbssejr i næsten et år.
Frederik
Nymark (48) endte med at vinde finalen i Selected Car Group Super
GT ved NTG Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen (foto:
Stumpphoto).
Østjydens
sejr kom i den afgørende finale, som han førte fra start til mål.
I starten blev han udfordret af mesteren Ole Petersen, Bredebro,
men efter at denne havde været i nærkontakt med Michel Nykjær,
Næstved, blev det i stedet Casper Pilgaard, Ryomgaard, som blev
hans hårdeste modstander. Kørerne i toppen af feltet kørte
imidlertid på næsten identiske omgangstider, så det var svært
for Casper Pilgaard at sætte et angreb ind på Frederik Nymark,
der vandt finalen med 0,6 sekunders forspring.
Martin
Andersen, Viborg, blev vinder af det første løb i Selected Car
Group Super GT, der blev indledt med en safety car-periode. På
vej ind på publikumslangsiden snurrede Lasse Andreasen, Kolding,
rundt og blev efterfølgende ramt af både Ole Petersen og
Frederik Nymark. Alex Maansen, Løgstør, indtog i en periode
andenpladsen, men måtte til sidst overgive pladsen til Casper
Pilgaard, som dog ikke kunne true Martin Andersen.
Tobias
Andersen var stærkt kørende, indtil han ramte sandkassen (foto:
Stumpphoto).
Ole
Petersen fik ved uheldet flere skader på sin racervogn, men den
var klar igen til andet heat, hvor det lykkedes ham at kæmpe sig
forbi Simon Birch Kristensen, Ikast, som havde ført løbets fem første
omgange. Senere kom Casper Pilgaard også forbi Simon Birch
Kristensen, hvis tredjeplads var weekendens bedste resultat for
det nye ST Competition, hvor teamkammeraten Tobias Andersen,
Viborg, i det første heat havde været stærkt kørende, inden
han spandt i sandkassen.
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup
|