Det
er Simon Birch, Ikast. I 2021 blev den nu 17-årige kører af Dansk
Automobil Sports Union kåret som årets asfaltbanetalent, og sidste år
blev han bedste debutant, da han sluttede på en samlet fjerdeplads i
mesterskabet efter bl.a. et par løbssejre. Men det er først nu, at han
kan tage hul på dette års mesterskab, og der er en god grund til, at
midtjyden er bagud på point.
Simon
Birch er i år nemlig også aktiv i det tyske ADAC GT4-mesterskab.
Sammen med tyske Denny Berndt kørte han en Porsche 718 Cayman GT4 RS
til bl.a. en fjerdeplads på Oschersleben – mens Super
GT-konkurrenterne kæmpede på Padborg Park – men nu er han altså
tilbage i feltet.
Sidste
år gæstede Selected Car Group Super GT to gange FDM Jyllandsringen.
Her endte Ole Petersen med at vinde halvdelen af de seks løb, mens også
Frederik Nymark fik en løbssejr med hjem. Spændende skal det ved NTG
Åbningsløbet blive at følge to af de tidligere mestre, som er vendt
tilbage til klassen. Det er Michel Nykjær, Næstved, og Martin
Andersen, Viborg.
I
weekenden kører Selected Car Group Super GT for første gang i denne sæson
på FDM Jyllandsringen (foto: Stumpphoto).
Mens
sidstnævnte gennem de seneste par år har haft adskillige starter på
racerbanen ved Resenbro, er det faktisk ni år siden, at Michel Nykjær
havde sin seneste start her. Dengang stillede han op som gæstekører i
en DTC-Camaro, men det var netop på FDM Jyllandsringen, at sydsjællænderen
slog sit navn fast, da han i en Seat Leon – i samme farver som hans
nuværende Super GT-racer – oftest var bedst i bremseduellerne for
enden af langsiden.
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup