20
kørere klar til årets Grand Prix Tours Super 2L
Den
nye danske klasse tager i weekenden hul på sin tredje sæson
I
starten var Grand Prix Tours Super 2L lidt et vedhæng til Super
GT-klassen. Med otte biler i 2022 havde den endnu ikke gjort sig
berettiget til at få sine egne løb, men som sæsonen skred frem,
viste deltagerne, at de franskbyggede Mitjet-racere var perfekte
til de danske racerbaner. Flere gange overskyggede duellerne i
Super 2L kampene i storebrorklassen Super GT.
I
år tæller feltet i Grand Prix Tours Super 2L hele 20 biler
(foto: Morten Kimer Hansen).
Sidste
år talte feltet 15 biler. Klassen blev afviklet for sig selv, og
deltagerne i Grand Prix Tours Super 2L leverede masser af godt og
tæt race.
”I
år har vi hele 20 kørere klar til årets Grand Prix Tours Super
2L, og det er en understregning af, at klassen passer perfekt ind
i den danske motorsport,” siger Jens Kristoffersen, som sammen
med Tom Pedersen er promotor for klassen.
”Klassen
– og ikke mindst racerbilen – er et godt næste trin for kørere,
som har været aktive i andre klasser. De har på løbsweekenderne
set det tætte og gode race og vil også selv være med. Men Super
2L har også udviklet sig til at være det oplagte næste valg for
kartingkørere, som gerne vil videre i sporten.”
Halvdelen
af årets felt er debutanter. Fem af dem kommer fra
kartingsporten. Det er Victor Frost Bay, Silkeborg, Carl
Borggaard, Stenlille, Conrad Leveau, København, Cecilie Nør
Jensen, Esbjerg, og Marcus Olsen, Tårnby.
Den
anden halvdel bringer erfaringer med sig fra andre grene af
bilsporten. Emil Østergaard, Charlottenlund, skal således prøve
kræfter med fysisk motorsport efter flere sæsoner med
sim-racing, mens Mark Bossen, Aalborg, Kevin Brandsborg, Varde, og
Lukas Ravn Staub, Kolding, kommer med erfaring fra henholdsvis
Danish Endurance Championship, TCR Denmark og Hankook 1600
Challenge. Her tog sidstnævnte i øvrigt mesterskabet. Endelig
skifter Frederik Valdemar Schrøder, Aalborg, fra Legend Car
Cuppen til Grand Prix Tours Super 2L.
Jakob
Steffensen, Viborg, vender tilbage, og det er ikke blot for at
forsvare sit 2023-mesterskab, men også for at angribe det
teammesterskab, hvor han sammen med sin far Sander Steffensen,
Viborg, tog bronzene. Teammestrene Rac37eam har i år valgt at
skifte til et par nye, unge kørere i form af Carl Borggaard og
Marcus Olsen.
Grand
Prix Tours Super 2L indleder sæsonen i weekenden på Padborg
Park. Lørdag køres træning, tidtagning og det første af de tre
heats. De to sidste køres søndag og kan opleves på
YouTube-kanalen Dansk Motorsport Live.
Årets
felt i Grand Prix Tours Super 2L:
3
Mark Bossen
Nymark Racing
5
Fredrik Valdemar Schrøder
Schrøder Racing
7
Mark Mathiesen
Rac77eam Senior
11
Lukas Ravn Staub
Dankemi Racing
14
Conrad Leveau
M Racing
17
Victor Bay
ST Competition
22
Cecilie Nør Jensen
Outzen Motorsport
24
Simon Seiersen
RaceGroup
26
Peter Hegelund
Hegelund Motorsport
37
Carl Borggaard
Rac77eam
47
Rasmus Vendelbo
Rasmus Vendelbo Racing
55
Jacob Ommen
OM Motorsport
77
Marcus Olsen
Rac77eam
95
Magnus Jensen
RaceGroup
137
Kevin Brandsborg
Brandsborg Racing
195
Magnus Madsen
M Racing
206
Christian Dannemand Jørgensen
CE Motorsport
212
Emil Østergaard
CE Motorsport
287
Sander Steffensen
Steffensen Racing
288
Jakob Steffensen
Steffensen Racing
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup
|