SIM-kører
klar til Super 2L-debut
15-årige
Emil Østergaard debuterer i Grand Prix Tours Super 2L-serien
Et
nyt navn i årets Grand Prix Tours Super 2L bliver Emil Østergaard,
Charlottenlund. Og af årets nye navne i klassen er han en af de
mere specielle. Den 15-årige debutant kommer nemlig fra
sim-sporten.
15-årige
Emil Østergaard bliver et af de nye navne i Grand Prix Tours
Super 2L (foto: Søren Østergaard).
”Emil
er ikke et barn af den traditionelle motorsport. Han har kørt
sim-race i en række år, hvor han bl.a. kørte for
e-sportsklubben P1, indtil den desværre lukkede. Han har selv
tjent til at købe sit eget setup, som han har trænet på dagligt
gennem de sidste par år,” fortæller farmand Søren Østergaard.
”Emils
interesse for motorsport startede hos Børnenes Gokart Klub, men
hurtigt skiftede hans fokus til sim-racing, da han her havde meget
bedre mulighed for at træne på daglig basis. Den træning
kulminerede i et besøg på den spanske Guadix-bane, hvor vi ville
teste, om Emil faktisk kunne omsætte de kompetencer, han opbygger
på computeren til den virkelige verden. Emil fik lov til at teste
i en Radical SR1, og det gik over alt forventning.”
Da
Emil Østergaard senere vendte tilbage til Guadix-banen, var den
tidligere Super GT-mester Mikkel Mac med.
”Han
foreslog os at tage en test i en af Padborg Parks biler og
overveje Super 2L-klassen. Emil havde en god dag på Padborg Park,
og da en efterfølgende test med Semler-teamet gik godt,
besluttede vi os for at gøre det,” fortæller Søren Østergaard.
”Det
har altid været min drøm at køre racerbil, men min far har
skudt det lidt hen,” siger Emil Østergaard. ”Det bliver en kæmpe
udfordring. En ting er at køre omgange og køre gode tider, men
noget andet er, når man kører løb, hvor det bliver skærm mod
skærm.”
Efter
et par test i en af Semler Premium Motorsports bil besluttede Emil
Østergaard sig for at prøve kræfter med Grand Prix Tours Super
2L (foto: Søren Østergaard).
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup
|