Alex
Maansen kører Super GT for Nymark Racing i 2024
Kartingkøreren
fra Løgstør tager næste år springet til racerbiler
Nymark
Racing har nu fundet den kører, som i den kommende sæson i OK
Oktan 100 Super GT skal være teamkammerat med Frederik Nymark,
Hadsten. Det bliver en anden ung kører, nemlig Alex Maansen, Løgstør,
som tager springet fra kartingsporten.
Alex Maansen kommer
med masser af erfaring fra kartingsporten, hvor han senest har kørt
i X30-klassen (foto; Morten Alstrup).
”Jeg
troede, at jeg skulle køre et år mere i gokart, og jeg
overvejede at tage til Tyskland, og sammen med min familie havde
vi også snakket med et engelsk team om at køre derovre,” fortæller
den 18-årige snart tidligere kartingkører. ”Mit gamle
gokartteam, TAC Racing, råde mig faktisk til, at hvis det var i
bilsporten, jeg gerne ville ende, så var det bare med at tage
springet med det samme.”
Efter
at have forhørt sig i sit netværk fandt Alex Maansen frem til
nummeret på Morten Eriksen – teamchef hos Nymark Racing. ”Jeg
er i gang med andet år på HHX i Aars, og jeg ringede til Morten
en morgen, inden jeg skulle i skole. Jeg fik forklaret hele
filosofien bag holdet, og det kunne jeg godt se mig selv i.”
Telefonsamtalen
førte til ikke bare ét møde, men flere møder, som endte med en
aftale.
Alex Maansen og
Morten Eriksen har indgået aftale om, at teenageren fra Løgstør
skal køre for Nymark Racing (foto: Nymark Racing).
”Vi
havde et møde med Alex og hans familie, og vi kunne hurtigt mærke,
at der var en god kemi,” siger Morten Eriksen. ”Særligt hans
tekniske indsats og måde at anskue tingene er rigtig god. Alex og
Frederik klikkede lynhurtigt, og vi blev hurtigt overbevist om, at
det kan blive rigtigt godt. Der gik tre dage, og så vendte Alex
og hans familie tilbage, at de gerne ville være en del af teamet
i Super GT til næste år.”
Selv
om han er 18 år og har et kørekort, er Alex Maansens erfaring
med racerbil begrænset. ”I efteråret fik jeg mulighed for at
prøve både en Super 2L og en Porsche 718. Det gik rigtig godt,
men det er den eneste erfaring, jeg har bag rattet af en
racerbil,” siger teenageren. ”
Der kommer til at
gå nogle måneder, inden Alex Maansen får sin første køretur i
en Super GT-racer, men nu har han prøvetsiddet et chassis (foto:
Nymark Racing).
”Jeg
har kørt gokart i seks år. Det hele startede på hobbyniveau,
hvor min far blev lige så bidt af det som jeg var. Jeg startede i
Rotax Junior, men gik så over i X30. Jeg har kørt X30 siden 2020
og målet var at komme i top 3. Sidste år lykkedes det, og jeg
fik en adgangsbillet til IAME World Final. Det var en vild
oplevelse at prøve sådan et løb.”
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup |