Finalen
venter Eilertsen
Team Eilertsen Racing melder klar til
finalen i OK Mobil 1 Legend Car Cup 2023, som skal køres denne
weekend på Padborg Park.
Det er den 3. gang i 2023 at den sønderjyske
bane afholder et løb for den populære klasse med biler i 5/8 størrelse,
så de mere eller mindre er gokarts med tag på.
Holdet fra Espergærde har allerede kørt nærved
200 omgange på banen i år, hvis man tæller både løb og test,
så Henrik Eilertsen kender efterhånden enhver centimeter asfalt
på banen – og heldigvis ikke ret meget af sandfanget, og det
bliver forhåbentlig ved med at være sådan!
Foto: JJ Media
Det er blot 3 uger siden, der sidst blev kørt
på banen. Her var det i forbindelse med Night Race eventen, som
sluttede med det sidste heat i mørke. Det var meget tæt på, at
der var kommet to pokaler med hjem, hvis ikke bagakslen var knækket
få omgange før målflaget, da Henrik lå på en ellers sikker 3.
plads.
Weekendens mål er at forsvare fjerdepladsen
i Masters mesterskabet, som er for kørere over 40 år. 4 har været
2023 sæsonens tal, da rigtig mange af løbene er blevet gennemført
på netop den placering.
Årets højdepunkt i Legend Cup var på FDM
Jyllandsringen i august måned, hvor det blev til en andenplads i
det første heat.
Med 30 tilmeldte kørere til finalen, heraf
7 i Masters kategorien, er målet helt klart at komme hjem med
mindst en, hvis ikke flere løbspokaler.
Chefmekaniker Bjørn Andersen har været i
gang med at forberede bilen, så der forhåbentlig ikke blive
noget tekniske udfald henover weekenden. Ellers står han klar med
værktøjskassen endnu en gang.
Foto: JJ Media
Den aktuelle vejrudsigt lover sensommerlige
temperaturer på søndag, så vi kan kun opfordre folk til at
komme ud på banen en allersidste gang for i år, og opleve en
masse fedt ræs fra ikke kun Henrik Eilertsen og Legend Car
klassen, men også alle de andre klasser som er på banen, og skal
have deres mesterskaber afgjort.
Der bliver igen afholdt Gridshow inklusiv
Legend klassen, ligesom det blev ved Night Race, så skulle man
have lyst til at få et autografkort, eller et foto sammen med
bilen, er der rig mulighed for det.
Skulle man være forhindret i at tage til
Padborg Park, kan weekendens kørsler også følges live eller
forskudt på: https://www.youtube.com/@DanskMotorsportLive
Tidsplanen for weekenden lyder som følger
(ret til ændringer forbeholdes):
-
Lørdag
- Træning
10.05
- Tidtagning
14.10
- Løb 1
16.25
-
-
Søndag
- Løb 2
12.00
- Gridshow
12.30
- Løb 3
15.55
Team
Eilertsen Racing
JJ
Media
|