To
mesterhold fundet – stadig kamp i tre divisioner
Der
bliver kamp til det sidste i tre af Danish Endurance Championships
divisioner
Der
bliver kamp til det sidste i tre af de fem divisioner i Danish
Endurance Championship, når der i starten af oktober afholdes
finale i den danske langdistanceserie. Det er status efter
weekendens Night Race på Padborg Park, hvor der blev kørt to
timelange løb.
Kaare Frogne (211) kæmpede
sig til en tæt sejr foran Team Far & Søn (290) i det andet
løb for Danish Endurance Championship (foto: Henning Smed
Madsen).
Specielt
i division 2 viste de to løb, hvor tæt kampen også er i
mesterskabet. Tre mandskaber – alle med hver sin Peugeot RCZ –
er ikke bare med i kampen om mesterskabet i divisionen. De kæmpede
også til det sidste om løbssejrene.
Dan
Agro Racings Marco Dahl, Aarhus, kunne vinde det første løb med
otte sekunders forspring til Team Far & Søns René Nielsen/Søren
Behnfeld, Aabenraa, mens det i det andet løb blev endnu tættere.
Her var det nemlig Kaare Frogne, Roskilde, i Dan Agro Racings søsterbil,
som vandt foran Team Far & Søn med mindre end to sekunder ved
det ternede flag. Det er netop Kaare Frogne, som har de bedste
kort på hånden inden finalerunden i Danish Endurance
Championship.
I
division 3 er Peter Obel/Mikkel Obel, begge Kalundborg, fortsat på
mesterskabskurs efter en første- og en andenplads, men deres føring
er blevet mindre. Frederik Normann, Viborg, scorede tilsvarende
placeringer, men var bedre i tidtagningerne og kæmper fortsat for
at indhente det, han satte til, da han lod racerbilen holde stille
på Ring Djursland for i stedet at haste til fødegangen for at
tage imod sin søn.
Fredag eftermiddag blev
feltet i Danish Endurance Championship (foto: Henning Smed
Madsen).
Intet
er endnu heller afgjort i division 4. Her tog Jan Engelbrecht,
Virum, sin tredje og fjerde sejr i denne sæson, men han halter
stadig efter Michael Nielsen, USA. BMW-køreren er forsvarende
mester i divisionen, hvor han i år har været pålideligheden
selv og med bl.a. en andenplads i et af de to løb på Padborg
Park bragte sig tilbage i toppen af tabellen.
Til
gengæld blev to divisionsmesterskaber afgjort ved Night Race.
I
division 5 blev Racing Labs Ronnie Bremer, Hvidovre, sikker på
titlen. Det lå fast, selv om han i det første løb blev slået
af Valdemar Eriksen, Nibe, for hans eneste rivaler – Walther
Trabjerg/Mikkel O. Pedersen, Tørring/Struer – kom ikke til
start på grund af et gearkasseproblem. Ronnie Bremer vandt andet
løb, hvor Porsche-duoen blev sendt i sandkassen.
Lasse
van der Ploeg/Oscar Schröter, begge Vojens, er nu også sikre på
mesterskabet i division 1, selv om de ikke var til start. Her
gennemførte Thomas Tinggaard/Mikkel Møller Løvendahl,
Glamsbjerg/Kolding, som de eneste begge løb.
Padborg
Park I/S
|