Silkeborg-fætrenes
Legend-dominans blev brudt
Lukas
Skov og Michael Søvang Christensen tog sejre på FDM
Jyllandsringen
Historien
om 2023-udgaven af OK Mobil 1 Legend Car Cup har handlet meget om
duellen mellem Kevin Verner og Joachim Lee Holmstoel, Silkeborg.
Det gør den stadig, for efter weekendens Valvoline GP Danmark er
det fortsat de to fætre, som indtager førstepladsen i
Legend-mesterskabet. Men weekendens løb gav for første gang i år
også to andre vindere. En ny og en gammel.
2018-mesteren
Michael Søvang Christensen (10) slog bl.a. Kevin Verner (512) på
FDM Jyllandsringens våde asfalt (foto: Henning Smed Madsen).
Den
nye var Lukas Skov, Silkeborg, som efter et par starter sidste år
kører sin første fulde sæson i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen. Et
par top 3-placeringer var det blevet til inden weekenden, men da
klassens første løb blev kørt på tør asfalt lørdag, bestod
han sit svendestykke i klassen; at køre sig op gennem rækkerne i
et felt, hvor tidtagningens 20 første starter i omvendt rækkefølge.
Han startede som nummer 13, var firer på fjerde omgang,
overhalede endnu et par konkurrenter på de næste omgange, inden
han på den syvende af de 11 omgange passerede Theis Kroot, Sønderborg,
og gik i front.
Den
gamle er Michael Søvang Christensen, Grindsted. 2018-mesteren er
i år vendt tilbage til klassen, og da weekendens andet heat –
som foregik i regnvejr – blev skudt i gang, var han treer bag
Kevin Verner og Joachim Lee Holmstoel, som han dog fik arbejdet
sig forbi. Netop de to kørere kæmpede han med i et løb, der var
præget af tre afkørsler og deraf følgende safety car-perioder.
Det gav to restarter. Den første tabte Michael Søvang
Christensen til Kevin Verner. Han vandt dog føringen tilbage. Den
anden restart vandt Michael Søvang Christensen, men blev nu
presset af Joachim Lee Holmstoel, som var gået forbi Kevin
Verner. Der blev forsøgt mange forskellige linjer på den våde
asfalt, men da der efter en tredje afkørsel atter kom safety car,
var Michael Søvang Christensen forrest. Sådan da. For heatet
blev afsluttede bag safety car.
Jens
Østergaard Frederiksen (188) meldte sig med to sejre foran bl.a.
Anders Brødsgaard Straarup (65) og Mikkel Ryberg (21) ind i
kampen om titlen for kørerne med 4-cylindrede motorer (foto:
Henning Smed Madsen).
Blandt
Masters-kørerne gjorde den forsvarende mester Lars Bohnensach
Ebbesen, Varde, for anden gang i denne sæson rent bord med førstepladser
i tidtagningen og de tre løb, mens Jens Østergaard Frederiksen,
Vrå, ved Valvoline GP Danmark meldte sig ind som outsider i
kampen om titlen blandt kørerne med de 4-cylindrede motorer.
Den
61-årige nordjyde kunne ikke deltage i sæsonstarten, men siden
har han kørt sig ind som en outsider i kampen om divisionstitlen,
hvor han to gange på FDM Jyllandsringen krydsede målstregen som
bedste mand i en Legend med en 4-cylindret motor foran bl.a. 21-årige
Mikkel Ryberg, Auning, og 26-årige Anders Brødsgaard Straarup,
Kolding, som ligger foran ham i tabellen.
|