Nu
starter kampen om Super GT-titlen igen
Fjerde
afdeling af OK Oktan 100 Super GT køres i weekenden ved Valvoline
GP Danmark på FDM Jyllandsringen
Intet
er afgjort endnu i kampen om årets OK Oktan 100 Super GT.
Specielt ikke, hvis man kikker på mesterskabsstillingen forud for
årets fjerde mesterskabsafdeling, som køres ved weekendens
Valvoline GP Danmark på FDM Jyllandsringen.
Frederik
Nymark (48) har tre points forspring til Ole Petersen (97) (foto:
Andreas Drustrup).
Bare
tre point adskiller de tre forreste i tabellen. Frederik Nymark,
Hadsten, har 206 point. Der står 205 point noteret ud for Simon
Birch Kristensen, Ikast, mens den tidligere mester Ole Petersen,
Bredebro, er treer med 203 point.
Sønderjyden
fik hen over foråret opbygget et solidt forspring i mesterskabet,
men det forsvandt på et splitsekund, da et sammenstød sendte
hans hvide racer med nummer 97 ind i et autoværn på Ring
Djursland. Nu er Ole Petersen klar igen til at genoptage kampen,
og FDM Jyllandsringen ligger godt til ham. En løbssejr og to
andenpladser blev det til, da OK Oktan 100 Super GT gæstede banen
før sommerferien. De to andre sejre her blev scoret af Frederik
Nymark, som i år skal forsøge at generobre det mesterskab Mikkel
Mac sidste år kørte hjem til Nymark Racing.
Årets
debutant er Simon Birch Kristensen. Selv om det er hans første sæson
i OK Oktan 100 Super GT, har han vist hurtighed lige fra sæsonstart.
Han har vundet løb på både Padborg Park og Ring Djursland, men
mangler endnu sin første sejr på FDM Jyllandsringen. Måske
kommer den søndag?
Deltagerne
i OK Oktan 100 Super GT kører tidtagning lørdag eftermiddag,
mens alle tre løb afvikles søndag på FDM Jyllandsringen. Heat 1
starter 12.50, mens heat 2 køres 16.15. Finalen bliver skudt i
gang 17.05, og det hele kan ses på youtube-kanalen
@danskmotorsportlive.
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup |