Uforudsigelig
weekend i vente i Grand Prix Tours Super 2L
Fem
forskellige kørere har vundet løb i år – får vi en sjette
vinder i weekenden?
Grand
Prix Tours Super 2L er i år kommet godt i gang som selvstændig
klasse. De flotte takter, klassen viste sidste år som vedhæng
til OK Oktan 100 Super GT, er blevet forstærket i denne sæson,
hvor feltet nærmest er blevet fordoblet.
Malte Ebdrup er
eneste kører med mere end en løbssejr i årets Grand Prix Tours
Super 2L
(foto: Morten Kimer Hansen).
Seks
løb er indtil videre kørt, og de har haft fem forskellige
vindere. Malte Ebdrup, Farsø, er indtil videre eneste mand, som
har sejret to gange, mens Mike Mathiesen, Varde, Mark Mathiesen, Hørning,
Jacob Steffensen, Viborg, og den forsvarende mester Nicolai
Nygaard Pedersen, Brønderslev, alle står noteret for en enkelt løbssejr.
Spørgsmål
er, om vi i weekenden på Ring Djursland kommer til at opleve årets
sjette løbsvinder?
Der
er flere gode bud i feltet. Sander Steffensen, Viborg, har ikke
blot meldt sin ind i kampen om årets Masters-titel, men også det
generelle mesterskab, hvor det er blevet til en enkelt top
3-placering. Magnus Madsen, Ringkøbing, er i Grand Prix Tours
Super 2L ved at finde den fart, der gjorde ham til vanevinder i OK
Mobil 1 Legend Car Cuppen, mens Malte Ebdrups tre teamkammerater
hos GMB Motorsport, Tobias Andersen, Rødkjærsbro, Magnus
Kastbjerg Jensen, Ans, og Simon Seiersen, Assentoft, også jagter
deres første sejr.
Deltagerne
i Grand Prix Tours Super 2L skal kæmpe om mesterskabspoint såvel
lørdag som søndag. Lørdag 14.20 lægger man ud med at køre den
pointgivende tidtagning, mens man afslutter dagens løbsprogram, når
man 16.30 kører weekendens første heat. Søndag er der to heats
på programmet med start henholdsvis 12.15 og 13.40. Såvel
tidtagningen som løbene streames på YouTube på Dansk Motorsport
Live.
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup |