Masser
af point for Eilertsen ved sæsonstart
Der var masser af point for Henrik
Eilertsen, da Åbningsløbet i OK Mobil 1 Legend Car Cup 2023 blev
kørt på den sønderjyske Padborg Park.
Det er anden sæson i klassen for
Eilertsen, men modsat 2022, som blev kørt i en brugt bil, blev
2023 sæsonen starter i en spritny Legend Cup racer i løbshenseende,
som holdet dog havde haft med på nogle testdage i efteråret
2022.
Holdet fra Espergærde var blot et
ud af i alt 34 startende hold i Padborg, hvor mesterskaberne dog
er delt op i tre underkategorier, alt efter alder og motortype.
Det skelner man dog ikke til på
selve banen, hvor det er alle mod alle.
Foto:
JJ Media
I træningen lørdag formiddag
skulle det store felt på banen for første gang, og her satte
Eilertsen den 15. hurtigste tid af alle, hvilket var i den bedre
halvdel af feltet.
Kvalifikationen ved middagstid gik
ikke helt som ønsket. For mange af kørerne var det deres blot 2.
eller 3. omgang i den 20 minutter lange kvalifikation, som skulle
afgøre startplaceringerne. Der var nogle gule flag undervejs,
hvilket betød, at man ikke måtte forbedre tiderne.
Men en 16. startposition var
bestemt ikke noget at kimse af – især ved at top-20 blev vendt
rundt til Heat 1.
Så fra 5. startposition blev det
til en forrygende start for Henrik, som hurtigt var oppe i front
af feltet, og faktisk gik i føring halvvejs rundt på første
omgang. Han nåede dog ikke at blive scoret som førende i løbet,
da en konkurrent smuttede forbi få meter før stregen, som
registrerer placeringerne for hver omgang.
Der var godt med pres på gennem
alle løbets 12 omgange, men det lykkedes Henrik at køre en
generel 11. plads hjem, hvilket samtidig var en 4. plads blandt
Masters kørerne, som er kategorien for kørere over 40 år.
Foto:
JJ Media
Startplaceringen til Heat 2 var en
13. plads, da man kombinerer resultatet fra kvalen og heat 1. Her
blev der virkelig lukket op for kamplysten i feltet, og i visse
tilfælde, lidt til den gode side. Der kom i hvert fald hurtigt
Safety Car, på grund af nogle andre kørere var kørt af banen.
Da løbet blev frigivet, gik der
ikke mange meter inden der måtte Safety Car til igen, da nogle
flere kørere var kørt af, og en bil endda lækkede noget væske
på banen.
Derfor var mulighederne for
avancement i heatet også meget begrænset. Med den aggressive kørsel
i feltet, og ingen Masters kørere i umiddelbart nærhed, kørte
Eilertsen de sidste par omgange med fornuftigt tempo, og holdt sig
ude af enhver ballade. Så alt i alt krydsede han målstregen som
generel 15’er, og med endnu en 4. plads blandt Masters kørerne.
Heldigvis kørte bilen som den
skulle, så chefmekaniker Bjørn Andersen havde en nem weekend på
kontoret, hvor han stort bare skulle tank bilen, og tjekke dæktryk
inden hvert heat.
Foto:
JJ Media
Søndag eftermiddag skulle den
store finale køres. Løbet skulle igen startes fra 13. position,
men heldigvis blev det til 14 supergode omgange, uden nogen former
for afbrydelser. Henrik kom hurtigt til at ligge i et lille smørhul,
med et par sekunder op til den næste kørere, og nogenlunde den
samme ned til den næste. Og så gjaldt det bare om at holde
snuden i sporet, og køre endnu en sikker 4. plads i Masters i
hus, samt en generelt 13. plads.
Så ikke overraskende indtager
Henrik Eilertsen 4. pladsen blandt Masters kørerne. Heldigvis var
de foranliggende i mesterskabet gode til at skifte placeringer
henover weekenden, så ingen for alvor er stukket af sted.
Foto:
JJ Media
Den næste løbsweekend for Team
Eilertsen Racing er den 20.-21. maj 2023 på FDM Jyllandsringen,
hvor det bliver endnu en super weekend, med en masse racerklasser
på programmet. Forhåbentlig er temperaturen også lidt højere
til den tid, så der forhåbentlig kommer en masse fans og kigger
på, og hepper fra tribunerne.
Team
Eilertsen Racing
JJ
Media
|