"Rart
at vende tilbage til en bane, jeg kender."
Mikkel
O. Pedersen starter i årets tredje VM-afdeling på
Spa-Francorchamps
Det
bliver velkendt territorium, Mikkel O. Pedersen vender tilbage
til, når han i den kommende weekend stiller op i årets tredje
afdeling af FIA World Endurance Championship. Den finder sted på
den klassiske Spa-Francorchamps-bane i Belgien.
I
weekenden vender Mikkel O. Pedersen tilbage til den velkendte
Spa-bane (foto: Porsche).
"Efter
at vi kørte sidste VM-afdeling i Portugal på Portimao-banen, som
jeg ikke kendte, er det rart at vende tilbage til en bane, jeg
kender," fortæller racerkøreren fra Struer.
"Jeg
kender Spa-banen rigtig godt, for den har jeg kørt mange løb på
bl.a. i min tid i Porsche Supercuppen. Sidste år var jeg også
med i VM-løbet på banen. Dengang var jeg med til at køre
Project 1 Motorsports bil til en femteplads. Vi havde pacen i
teamet til at komme på podiet, men et par af de andre teams havde
valgt en anden strategi, som i sidste ende viste sig at være
bedre."
I
år kører Mikkel O. Pedersen for Proton Competition, hvor hans
makkere er franske Julien Andlauer og tyske Christian Ried.
"Det
bliver mit tredje VM-løb med dem og teamet, og vi har fået
opbygget et godt samarbejde. Samtidig skal jeg denne gang ikke
bruge tid på at lære banen at kende, så vi har et godt
udgangspunkt før løbet. Nu håber jeg så bare, at vi slipper
for regnvejr, for vejret er altid en joker i det område, hvor
banen ligger," siger han.
"Vi
får heldigvis mindre succesballast i bilen denne gang, selv om vi
stadig skal have ekstra kilo i bilen for vores andenplads i
mesterskabet. Det skulle gerne gøre, at vi kan være mere
konkurrencedygtige end ved det forrige løb på Portimao."
|