Hankook
SuperCup sætter i gear i Padborg
Der starter en ny æra, når
Hankook SuperCup sætter i gear i Padborg Park.
Klassen har kørt på et andet dækmærke
indtil nu, men en ny aftale med Hankook og ikke mindst BM Sport gør
at vi skal prøve noget nyt og spændende på dækfronten.
Derudover har klassen indgået et
samarbejde med Hankook 1600 Challenge, så de to klasser i 2023
skal dele banetiden ved alle 6 løbsweekender.
Til åbningsløbet på Padborg Park
i denne weekend bliver det desværre kun et lille, kompakt felt på
5 biler, som stiller op i Hankook SuperCup.
Ole Klitgaard er ny mand i klassen.
Han stiller op i den Renault Clio III som Peter Obel kørte til både
SuperCup 200 og Oldboystitlerne i 2022. Ole har kørt et utal af
DEC løb i alt fra netop Clio modellen, til Peugeot RCZ, og helt
op til en Cupra TCR racer. Derudover har han været aktiv indenfor
historisk ræs.
Mikkel Brix er også ny i klassen.
Han kommer som forsvarende Youngtimer Divison 3 mester, som han
vandt i en BMW. Den står også på BMW i Hankook SuperCup, men i
en anden E46 325i.
Jeff Nigel Lyngø-Grosen vender
tilbage til sin 3. sæson i klassen. Østjyden har været plaget
af tekniske uheld, siden et stort uheld i debutsæsonen. Derfor er
der blevet skiftet rigtige mange dele henover vinteren, så
teknikken forhåbentlig spiller maksimalt.
Arne Hansen har ikke tidligere været
til start i klassen, men har erfaring fra Youngtimer Division 2,
hvor han har været med helt fremme. Renault Clio 2 raceren er
blevet renoveret fra ende til anden, så derfor er det lidt tid
siden, at vi sidst har set Arne på banen.
Sidst men ikke mindst stiller Claus
Møller Jensen op igen, i den lille røde Honda S2000. Når ellers
teknikken fungerer 100 % for ham, plejer han at være blandt
de allerhurtigste Hankook SuperCup 200 kørere. Så det bliver
meget spændende at følge ham i weekenden.
Foto:
Hankook SuperCup
I 2023 kan man kende forskel på
bilerne, ved hjælp af farverne på startnumrene. Hankook SuperCup
bilerne får gule startnumre i for- og siderude, mens Hankook
SuperCup 200 bilerne får orange startnumre. Hankook 1600
Challenge bilerne får grønne farver.
Samkørslen mellem de to klasser,
betyder også at der er lidt anderledes afviklingsform ved de første
par weekender. Der bliver kørt en træning, en kvalifikation og
to løb denne weekend, så der er mulighed for at alle kørerne får
lidt ekstra banetid, inden der er noget der tæller for alvor.
Det bliver muligt at se weekendens
to løb på YouTube via https://www.youtube.com/@DanskMotorsportLive
Tidsplanen for weekenden lyder som
følger (ret til ændringer forbeholdes):
Lørdag
Træning 11.15
Kvalifikation 13.35
Løb 1 16.16
Søndag
Løb 2 13.20
Kørerforeningen
Gruppe N National SuperCup
JJ
Media
|