Ny sæson, ny bil for Eilertsen
Team Eilertsen Racing er klar til en ny sæson, med en helt spritny bil til sæsonstarten.

Holdet fra Espergærde holder dog fast i OK Mobil 1 Legend Car Cup klassen, men stiller i denne sæson op i en racer med en 3 cylinderet, vandkølet Yamaha FZ09 motor. Sidste år blev der kørt med den 4-cylindrede, hvor det lykkedes Henrik Eilertsen at slutte som den bedste kører i mesterskabet.

Fokus i år ligger på Masters mesterskabet – det som tidligere var kendt som Oldboysmesterskabet. Alle kørere som er fyldt 40 år, har mulighed for at deltage i det mesterskab. Med en dåbsattest fra slutningen af 1960’erne, så er Henrik så rigeligt indenfor den ramme. Men derfor er det stadig sjovt at køre ræs mod de helt unge knægte, selvom de scorer point til deres helt eget mesterskab.

Bjørn Andersen skal hjælpe til igen i år, hvor sæsonen tæller 6 weekender i det jyske, med tre løb på Padborg Park, to på FDM Jyllandsringen, og et enkelt på Ring Djursland.

 

Foto: Team Eilertsen Racing

Åbningsløbet køres denne weekend på Padborg Park nær den dansk-tyske grænse. Her lykkedes det at starte et enkelt løb fra Pole Position i 2022 sæsonen, og det håber Eilertsen naturligvis på at det gentager sig igen i 2023 sæsonen.

Så har man ikke mod på den lange køretur, er det muligt at følge løbsweekenden på YouTube via dette link: https://www.youtube.com/@DanskMotorsportLive

Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Træning        08.25
Tidtagning    12.35
Løb 1            16.41

Søndag
Løb 2            10.40
Løb 3            15.55  

Team Eilertsen Racing

JJ Media

 

Hit Counter