Sammen
med sine to nye teamkammerater Julien Andlauer og Christian Ried fik
Mikkel O. Pedersen Mikkel O. Pedersen i midten af marts en god start på
årets VM-sæson med en andenplads på Sebring i USA. Imidlertid måtte
trioen nøjes med en syvendeplads ved årets andet løb i FIA World
Endurance Championship på Portimao i Portugal.
"Det
gik ikke lige så godt, som ved første VM-løb, men vi gjorde det, vi
kunne," fortæller Mikkel O. Pedersen. "Vi vidste, at det
ville blive sværere, for vi havde denne gang mere vægt i vores
Porsche. Vi havde fået dobbelt succesballast. Dels for vores andenplads
i løbet på Sebring, dels for vores andenplads i mesterskabet, så vi
var lidt dårligere stillet."
Proton
Competitions Porsche 911 RSR-19 kom hverken i træningerne, tidtagningen
eller det seks timer lange løb i nærheden af en top 3-placering.
"Vi
havde kort og godt ikke pacen til at kunne kæmpe, og så var vi også
uheldige med en safety car-periode, men det var ikke noget, som ville
have ændret på det samlede resultat. Sådan er det bare,"
konstaterer Mikkel O. Pedersen, der dog kunne glæde sig over teamets
samlede indsats.
"Vi
kæmpede alle, og der var ikke nogen, som faldt igennem eller begik
fejl. Julien Andlauers bedste tid i løbet var 1.41,3. Min bedste tid
var 1.41,4, så der var ikke noget at komme efter på indsatsen."
Mikkel
O. Pedersen var ellers på forhånd handicappet af, at han aldrig før
havde været på Portimao-banen i det sydvestlige Portugal.
"Men
nu har jeg fået lært banen at kende," siger racerkøreren fra
Struer. "Da Julien og Christian havde kørt på den tidligere,
havde teamet prioriteret, at jeg fik mere tid i bilen under træningen
til at lære banen at kende, men vi havde flere røde flag, så jeg fik
desværre ikke så meget ud af den ekstra tid. Men næste gang er jeg
klar til banen."
Mikkel
O. Pedersen sætter sig snart bag rattet af Proton Competitions Porsche
igen. Det sker i den sidste weekend af april, hvor tredje afdeling af
FIA World Endurance Championship køres på Spa-Francorchamps i Belgien.