Mikkel
O. Pedersen starter 2023-sæsonen i Asien
VM-køreren
starter for Herberth Motorsport i Asian Le Mans Series
I
den kommende weekend kan Mikkel O. Pedersen tage hul på sin
2023-sæson. Og der bliver tale om en meget intens sæsonstart, når
han får sin debut i Asian Le Mans Series.
Mikkel
O. Pedersen har sat fokus på fire løb over to weekender (foto:
Jan Bodenbach).
"Asian
Le Mans Series afvikles over to weekender på to forskellige
baner, men i hver weekend skal der køres to firetimersløb – et
om lørdagen og et om søndagen. Så hvis vi undgår uheld eller
tekniske problemer, er der 16 timers race, som venter," siger
Mikkel O. Pedersen.
De
to baner er dels Dubai Aerodrome i netop Dubai, dels Yas Marina
Circuit i Abu Dhabi.
"Banen
i Dubai kender jeg godt fra tidligere," siger racerkøreren
fra Struer. "Jeg har deltaget i et par udgaver af 24-timersløbet
på banen, og for tre år siden blev det til en tredjeplads i løbet,
hvor der kom så meget regn, at man var nødt til at stoppe løbet."
"Yas
Marina Circuit er den bane, man bruger til Formel 1, så det er en
ny bane, jeg skal lære at kende."
Nyt
for Mikkel O. Pedersen bliver også teamet, han skal starte for.
"Det
bliver det tyske Herberth Motorsport, jeg skal køre for. Bilen
bliver en Porsche 911 GT3 R, men heldigvis bliver mine to
teamkammerater Matteo Cairoli og Nicolas Leutwiler, som jo var
mine to makkere fra sidste års VM-sæson, så vi kender hinanden
rigtig godt," siger han.
"Vi
skal gerne på skamlen, men de fleste teams går efter at vinde
Asian Le Mans Series samlet, for det giver nemlig en adgangsbillet
for teamet til 24-timersløbet på Le Mans. For Matteo, Nicolas og
jeg handler det mere om at komme i gang med sæsonen og at få
noget træning bag rattet af bilen. Vi skal have os kørt ind, og
så gælder det i hvert fald for mig, at jeg skal have lært Yas
Marinas-banen at kende."
|