Eilertsen skifter spor

Team Eilertsen Racing har valgt at skifte spor til 2020 sæsonen.

 JJ Media

Efter to og en halv sæsoner i Yokohama 1600 Challenge, har holdet fra Espergærde valgt at kigge mere i retning af de historiske klasser.

Faktisk har det været en blød overgang, da holdet allerede i sommeren 2018 forsøgte sig lidt med Historisk 71 klassen.

Henrik Eilertsen har kørt tusindvis af omgange i en gokart gennem årene, og han føler at baghjulstræk måske er lidt mere hans stil. I hvert fald er der kommet en baghjulstrækker mere i garagen, som skal luftes senere på året.

Denne weekend skal der køres på FDM Jyllandsringen med den blå Ford Escort 1300 fra 1971. Der var allerede masser af fart i bilen sidste år ved Copenhagen Historic Grand Prix, hvor Henrik vandt 71 klassen i hans kategori.

Teamet har alligevel brugt masser af tid på at finpudse detaljerne på bilen, hvor chefmekaniker Frederik Hansen samt teamchefen selv har haft alting skilt ad igen. Man finder altid nogle små ting som kan forbedres, eller decideret udskiftes på sådan en ældre vogn. Der er blevet sparret med Suså Motorsport, som ligeledes har hjulpet med at finde ekstra fart i bilen.

Al motorsport i Danmark har været sat på pause i de seneste måneder på grund af COVID-19 situationen, men det har givet holdet mulighed for at tage et par testdage, som allerede har vist, at vinterens arbejde bestemt ikke har været spildt.

 

Selve løbsweekenden bliver en speciel oplevelse, da der ikke må komme tilskuere ind på selve FDM Jyllandsringen. Arrangørerne har dog lovet at søndagen bliver streamet på Dplay, og at eftermiddagen bliver sendt på TV. Vi ved dog i skrivende stund ikke om det indebærer den historiske 71 klasse 0-1300, som i weekenden skal dele asfalt med den historiske 65 klasse.

Men det er i hvert fald værd at holde øje med tv programmerne for søndag eftermiddag.

Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Kvalifikation 12.15
Løb 1 16.10

  Søndag
Løb 2 10.20
Løb 3 14.10  

Team Eilertsen Racing

 

Hit Counter