NU ER DER ÅBNET FOR TILMELDINGEN TIL
CLASSIC RACE AARHUS 2020

DELTAGERNE KAN NU TILMELDE SIG DEN 11. UDGAVE AF LØBET, SOM FINDER STED DEN 15.-17. MAJ RUNDT OM MINDEPARKEN I AARHUS.


Der er altid fuld fart på, når bilerne kører fra Carl Nielsens Vej og ind på Strandvejen under Classic Race Aarhus. Nu kan deltagerne tilmelde sig årets racefestival (foto: Classic Race Aarhus).

Årets Classic Race Aarhus nærmer sig med hastige skridt. Racefestivalen, hvor overskuddet går til at skabe bedre trafiksikkerhed for børn, køres for 11. gang, og mange af de henved tusind frivillige, som gør arrangementet muligt, har længe været i gang med planlægningen og forberedelserne.

Billetsalget startede i efteråret, og mandag den 6. januar er der også blevet åbnet for, at deltagerne kan tilmelde sig årets løb. Tilmeldingen finder sted via løbets hjemmeside – www.craa.dk – og her gælder det for kørerne om at være lige så hurtige, som når de til maj racer ned ad Strandvejen langs Aarhusbugten i deres biler. I nogle af klasserne er deres således tradition for, at feltet hurtigt når at blive fuldtegnet.

Følgende klasser afvikles ved Classic Race Aarhus den 15.-17. maj. 

  • SixtyFivers
  • 71-klassen
  • 76-/81-/90-klassen
  • Youngtimer
  • Super GT
  • Legend Car Cup
  • TCR Danmark

Indenfor kort tid vil en ottende og sidste klasse blive offentliggjort på 2020-programmet.

  

Fakta:

Classic Race Aarhus er en non-profit-organisation og overskuddet går til at skabe bedre trafiksikkerhed for børn.  Racefestivalen er to gange blevet udnævnt til Årets Motorsports Event i Danmark, ligesom eventen har vundet en Auto Award. 1.000 frivillige hjælper til før, under og efter løbet. I 2018 blev Classic Race Aarhus overværet af flere end 42.500 tilskuere. Løbet bliver afholdt for ellevte gang 15.-17. maj 2020. Siden den første udgave af Classic Race Aarhus i 2010 er mere end 1.300.000 kroner blev doneret til projekter i form af dels kontanter, dels trafiksikkerhedsudstyr, heriblandt mere end 20.000 refleksveste.

Hit Counter