Yokohama
SuperCup tænder lyset i Padborg
Yokohama SuperCup kommer til at tænde
lygterne denne weekend, ved Night Race på Padborg Park.
Klassen for biler optil 250hk, har 12
tilmeldte kørere, som er fordelt ud over 3 klassementer i
klassen.
Thue Henriksen kommer til weekenden som
mesterskabsførende i Yokohama SuperCup. Med et forrygende Grand
Prix Danmark, fik han slået et hul på 13 point ned til Jens
Kristoffersen på andenpladsen, mens den forsvarende mester Tino
Vang Jørgensen aktuelt indtager P3, efterfulgt af Oliver Rømer på
4. pladsen. De fire har slået et lille hul til forfølgerne, hvor
især Martin Sørensen kommer stormene bagfra.

Lars Christensen skal endnu en gang kæmpe
med i Oldboysmesterskabet, hvor han får en enkelt konkurrent
denne weekend, Bjarne Haa Rasmussen.
Foto: JJ Media
Ellers kommer far og søn, Lars og Morten
Christensen i hver deres Seat Leon og Audi TTS, plus Kim Villebæk
i den let genkendelig grønne VW Polo, som han stille og roligt
finder mere og mere fart i. Sidst men ikke mindst arbejder Brian
Johannesen på at blive køreklar til løbsweekenden, efter hans
motor døde ved Grand Prix Danmark. I skrivende stund er han
stadig i gang med reparationerne, og håber på at have bilen helt
køreklar til weekenden igen – men ved det formentlig først
kort tid inden, at bilen skal køres op på traileren.
I Yokohama SuperCup 200 er der lutter kendte
ansigter – men tre kørere, som ikke var til start i sidste
weekend. Jens Jensen er tilbage med den blå Peugeot 106 Rallye,
som også var med ved DM1 på selv den samme bane.
Den tidligere generelle mester, Michael
Vesthave Jr. stiller til start i en noget uvant bil for ham. Han
kommer denne weekend i en forhjulstrukken Suzuki Swift Sport, da
hans egen BMW ikke er køreklar i øjeblikket.
Sidste års Yokohama SuperCup 200 og
Oldboysmester, Bjarne Haa Rasmussen kommer med en Renault Clio 3
RS, som bliver den første bil med sekventiel gearkasse i klassen.
Så det bliver meget spændende at følge hans weekend, og se
hvordan en Clio gør sig mod de andre Yokohama SuperCup 200 biler.
Aktuelt mesterskabsførende i Yokohama
SuperCup 200, Michael Holm, kan desværre ikke stille op i
weekenden grundet hjemlige planer, mens Jeff Nigel Lyngø-Grosen
stadig døjer med nogle bøjede ribben, og er blevet frarådet at
køre af lægerne.

Oliver Rømer var på podiet ved
Grand Prix Danmark, og kørte generelt gode placeringer hjem. Det
betyder at han er en af fire kørere, som skal have vægt med i
bilen denne weekend.
Foto: JJ Media
De
fire mest succesrige kørere fra den sidste afdeling, skal have
henholdsvis 60, 40, 20 og 10 kg ballast med i bilen. Det gør det
hele lidt svære for Thue Henriksen, Martin Sørensen, Oliver Rømer
og Jens Kristoffersen.
Weekendens kørsel kan ses på https://www.youtube.com/SuperGTdanmark
- men hvorfor ikke bare komme ud på banerne, og se live racerløb,
nu hvor der endelig er lukket op for tilskuere? Husk at Night Race
køres henover fredag og lørdag, hvor Yokohama SuperCup skal køre
lørdag aften, lige omkring solnedgang.
Tidsplanen for weekenden lyder som følger
(ret til ændringer forbeholdes):
Fredag
Kvalifikation 10.30
Løb 1 17.05
Lørdag
Løb 2 12.30
Løb 3 20.00
Kørerforeningen
Gruppe N National SuperCup
JJ
Media
|