SIXTYFIVERS
DELTAGER I CLASSIC RACE AARHUS
Alstrup
NU
ER FØRSTE AF MANGE KLASSER PÅ PLADS TIL CLASSIC RACE AARHUS DEN
15.-17. MAJ 2020. SIXTYFIVERS PRÆSENTERER ET FULDT FELT AF
RACERBILER MED MERE END 50 ÅR PÅ BAGEN.

Nikolaj
E. Mortensen fra SixtyFixers og Jens Peter Lange fra Classic Race
Aarhus underskriver aftalen for 2020 (foto: Classic Race Aarhus).
Det
bliver Classic. Det bliver Race. Og det kommer til at foregå i
Aarhus. Den første klasse på programmet til næste års
racefestival, som finder sted den 15.-17. maj 2020, er nu kommet på
plads, og det bliver den såkaldte SixtyFiver-klasse.
”SixtyFivers
har i de seneste år oplevet en meget stor tilgang af aktive med
mange spændende og ikke mindst vidt forskellige biler,” fortæller
Jens Peter Lange, sports- og løbschef hos Classic Race Aarhus.
”Hver gang klassen kører race, flokkes publikum langs hegnet,
for SixtyFivers leverer rigtig godt historisk race. Og nu skal
publikum ved Classic Race Aarhus også have lov til at opleve
det.”
”Vi
glæder os rigtig meget til at vise SixtyFivers frem for
tilskuerne i Aarhus og give dem noget godt race,” siger Nikolaj
E. Mortensen, der udover selv at være aktiv i klassen også står
i spidsen for arbejdsgruppen bag. ”Rigtig mange af vores kørere
har længe spurgt til muligheden for at køre i Aarhus, og vi er
rigtig glade for, at den drøm nu går i opfyldelse for os.”

SixtyFivers
byder på race med såvel standardvogne som sportsvogne fra
perioden frem til midten af tresserne (foto: Jens Ørgaard /
SixtyFivers).
”SixtyFivers
er i mine øjne en super klasse, som er meget populær blandt
publikum,” siger Poul Dalsgaard, direktør for Classic Race
Aarhus. ”Jeg er meget glad for, at vi kan præsentere den som
den første af de klasser, som til maj kører race rundt om
Mindeparken – til glæde for publikum og til gavn for de børn,
som gennem vores overskud får øget trafiksikkerhed i
dagligdagen.”
Som
det engelske navn antyder, er 1965 skæringsdatoen i klassen. Det
er biler fra sidste halvdel af halvtredserne og første halvdel af
tresserne. Det er Mini Cooper, Alfa Romeo Giulia, Volvo 544 og
mange andre fra denne periode.
”I
SixtyFivers hylder vi fortiden,” forklarer Nikolaj E. Mortensen.
”Klassen er en hyldest til tiden, inden motorsporten for alvor
blev kommerciel. Bilerne fremstår i tidstypisk bemaling fra
tiden, før racerbiler blev rullende reklamesøjler, og så tilstræber
vi den størst mulige mangfoldighed i klassen. Kørerne vælger
bil med hjertet, ikke ud fra vinderchancer.”
”SixtyFivers
passer perfekt til Classic Race Aarhus, hvor vi vil fortæller syv
årtiers udvikling indenfor motorsportens historie,” slutter
Jens Peter Lange. ”SixtyFivers er alt det, som vores navn siger,
og jeg glæder mig til næste maj at se de mere end 30 biler drøne
ned ad Strandvejen.”
Fakta:
Classic
Race Aarhus er en non-profit-organisation og overskuddet går til
at skabe bedre trafiksikkerhed for børn. Racefestivalen er
to gange blevet udnævnt til Årets Motorsports Event i Danmark,
ligesom eventen har vundet en Auto Award. 1.000 frivillige hjælper
til før, under og efter løbet. I 2018 blev Classic Race Aarhus
overværet af flere end 42.500 tilskuere. Løbet bliver afholdt
for ellevte gang 15.-17. maj 2020. Siden den første udgave af
Classic Race Aarhus i 2010 er mere end 1.300.000 kroner blev
doneret til projekter i form af dels kontanter, dels
trafiksikkerhedsudstyr, heriblandt mere end 20.000 refleksveste.
 |