MF-RACING sejler til Sverige
MF-RACING sejler i denne uge til Sverige, når sæsonens fjerde afdeling af DS3 Cup køres på Falkenberg.

 JJ Media

Banen, der er omkring en halv times kørsel syd for Varberg, er ny asfalt for Mads Hedegaard Frederiksen, men teamet har efterhånden så meget erfaring fra klassen, inklusiv de udenlandske baner, at der forhåbentlig hurtigt bliver fundet en god opsætning på den mørkeblå DS3 Cup racer med startnummer 44 i sideruden.

Mads indtager aktuelt 3. pladsen i mesterskabet, men især afdelingen på Padborg Park i juni måned, gav teamet et kæmpe moral boost. Ikke nok med at den unge kører fra Skødstrup på Djursland tog Pole Position, så sikrede han sig også sejren i weekendens første heat.

 

Der er 26 point op til den førende i mesterskabet, eller det som svarer til en heatsejr og en ”nuller” til konkurrenten, plus lidt mere.

Men bare fordi der er medvind på cykelstien, så skal man ikke forvente at komme sovende til resultaterne – især når det er en helt ny bane med DS3 raceren. Til alt held, så har konkurrenterne heller ikke, eller kun meget begrænset erfaring fra banen, så der er bestemt muligheder. Men det er også vigtigt at slutte foran konkurrenterne i mesterskabet, og allerhelst i top 3, så der kommer en masse point på kontoen.

Mads Hedegaard Frederiksen og de andre DS3 Cup kørere skal dele den svenske bane med en masse forskellige motorcykel klasser. Men bare rolig – biler for sig og motorcykler for sig.

Tidsplanen for den første weekend lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Fredag
Test 1            11.10-11.35
Test 2            16.30-16.50

Lørdag
Fri træning    12.05-12.20
Kvalifikation 16:05-16.20

Søndag
Løb 1 12:05
Løb 2 16:15  

MF-RACING 

Hit Counter