Fem hundrededele afgjorde DTC-tidtagningen
Marginaler adskilte Jan Magnussen og Kasper H. Jensen

 Af Morten Alstrup
Foto Henning Smed

Det var marginalerne, som var afgørende, da MASCOT Danish Thundersport Championship afviklede sin tidtagning under DTC Weekenden på Ring Djursland. Blot fem hundrededele skilte Jan Magnussen og Kasper H. Jensen fra hinanden i toppen af tidtagningen, hvor disse kørere var de eneste, som kom under 49-sekunders-barrieren.

Lasse Sørensen fulgte dem tæt, blot 15 hundrededele efter, men midterfeltet er også utrolig tæt.

Michael Markussen blev firer i tiden 49,641, og så fulgte den ene konkurrent efter den anden med bare nogle hundrededeles eller tiendedeles forskel. Nicki Petersen var på tolvtepladsen med tiden 50,018, og dermed var hele otte kørere blot adskilt af mindre end fire tiendedele.

Første kvalifikationsløb på Ring Djursland køres søndag klokken 12.00.Brødtekst