.  

VESTI MOTORSPORT testdage i Italien

Der er mulighed for at teste Formel 5 og Formel 4 med VESTI MOTORSPORT i Italien.

Testen foregår på Adria Raceway fra den 6. til 8. marts.

Adria Raceway ligger mellem Venedig og Bologna, og er tidligere DTM og ETCC bane. Banen har på dens godt 2,7 kilometer en god kombination af langsider og sving.

Det er en mulighed for at få testet de helt nye Formel 4 biler, samt at teste hvordan at en Formel 5 bil kører nu hvor der er vokset vinger ud af Formel Ford karossen. Det er en fin måde at få vinterrusten banker af under varmere forhold end de Danske baner kan præsentere i starten af marts.

Testen kan være både for helt nye kørere, eller de mere erfarende, som gerne vil have en god og tidlig start på sæsonen.

Der er et begrænset antal pladser, og det er først-til-mølle. Man kan booke en hel dag, 2 eller alle 3 dage.

Foto: VESTI MOTORSPORT

VESTI MOTORSPORT har fortsat 2 stk. Formel 5 (tidl. Formel Ford) Aquila racere til at stå til udlejning med eller uden serviceteam.

Alle de nødvendige stumper til at kunne køre en fuld sæson er på lager hos VESTI MOTORSPORT - også hvis der skulle opstå en skade på bilen. Så mekanisk er du helt sikker på at kunne gennemføre sæsonen på allerhøjeste plan. I 2016 kæmpede disse biler med om både podiepladserne og løbssejerne.

Der er også en enkelt Formel 4 sæde tilbage til sæsonen, hvorved du kan blive en del af et 3 bils team.

Dataloggerne vil til testen i Italien være aktive på VESTI MOTORSPORT bilerne og driver coach Tommy Schröter vil være til stede til at vejlede omkring datalogningen for de kørere som lejer en bil gennem VESTI MOTORSPORT.

Tilmeldingen til testdagene, priserne samt mere info omkring leje af Formel 4 og 5 bilerne til testen eller for hele sæsonen foregår ved at ringe til Peter Vesti på 20 92 42 79 eller skrive e-mail til pv@vesti.dk

Han kan også hjælpe med vejledning omkring hotel, fly samt andre praktiske ting i forbindelse med testen.

VESTI MOTORSPORT

JJ Media