Daarbak
redoffice bliver sponsor for Legend Car Cuppen
Den
landsdækkende kæde bakker op om Danmarks sjoveste racerklasse
Når
den 17. sæson for Danmarks sjoveste racerklasse bliver skudt i
gang i april, kommer det til at ske under navnet Daarbak redoffice
Legend Car Cup. Den landsdækkende kæde er i 2025 sponsor for
racerklassen med racerbilerne i fem ottendedels størrelse.

I
2025 står Daarbak redoffice bag Legend Car Cuppen (foto:
Stumpphoto).
”Vi
har valgt at blive sponsor for Legend Car Cuppen, fordi vi gerne
vil vise endnu flere, at vi som en del af det 100 % danskejede
Daarbak group har en størrelse, hvor vi både kan være
konkurrencedygtig på alle parametre og samtidig også via vores
butikker i hele landet er den lokale og personlige leverandør til
det lokale erhversliv,” fortæller Carsten Heede Christensen,
som er kædedirektør for Daarbak redoffice.
”I
Legend Car Cuppen ser vi en god mulighed for at blive mere synlige
i markedet og særligt i forhold til de små og mellemstore
virksomheder, som typisk gerne handler lokalt, idet det ofte er de
små og mellemstore virksomheder, som støtter kørerne i
motorsporten i Danmark, så her synes jeg, at vi har et rigtig
godt match.”
Kædedirektøren
lægger ikke skjul på, at der også ligger andre grunde bag
Daarbak redoffices valg af netop Legend Car Cuppen.
”Jeg
har set flere løb, og det er bare super seværdig motorsport og
en publikumsfavorit, hvor publikum får rigtig god underholdning.
Det er en klasse, hvor det er kørernes evner, som afgør tingene,
fordi der er så stor lighed i feltet,” slår Carsten Heede
Christensen fast.
”Deltagerne
er ligesom os selv meget passionerede mennesker og flere af
deltagerne er samtidig enten selvstændige erhvervsdrivende eller
har sponsorer, som er selvstændig erhvervsdrivende, så vi har da
naturligvis også et håb om, at vi gennem sponsoratet kan komme i
kontakt med flere potentielle kunder. Ligesom kørerne stræber
efter flere pokaler, så stræber vi efter at etablere gode
samarbejder, hvor vi kan skabe værdi og gøre en positiv forskel
til gavn og glæde for alle parter.”
Daarbak
redoffice Legend Car Cuppen tæller følgende seks
mesterskabsafdelinger i 2025:
- Åbningsløbet
– Padborg Park – 27. april
- Forårsløbet
– FDM Jyllandsringen – 11. maj
- Sommerløbet
– Ring Djursland – 22. juni
- Grand
Prix Danmark – FDM Jyllandsringen – 24. august
- Night
Race – FDM Jyllandsringen – 13. september
- Finaleløbet
– Padborg Park – 5. oktober
Det
er ikke kun på tilskuerpladserne, at Daarbak redoffice Legend Car
Cuppen er Danmarks populæreste klasse. Det er den også blandt
deltagerne, hvor et forventet deltagerantal på op mod 40
startende atter vil gøre klassens felter til de største på de
danske asfaltbaner. Mange af årets deltagere vil være
debutanter.
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup
|