Barcelona
er næste stop for Gersager og GM Motorsport
Weekenden
byder på årets femte afdeling af Lamborghini Huracan Super
Trofeo Europa, og ligesom for de fire forudgående afdelinger gælder
det, at løbet finder sted på en af de internationale baner, der
er kendt fra VM-løbene for sportsvogne og Formel 1. Denne gang er
det Circuit de Catalunya ved Barcelona, men i modsætning til sæsonens
hidtidige baner kender Marco Gersager og GM Motorsport den rent
faktisk på forhånd.

Marco
Gersager deltager i femte afdeling af den europæiske
Lamborghini-serie, som finder stedet på Circuito Catalunya ved
Barcelona (foto: Fotospeedy).
"Tidligere
på sommeren deltog vi sammen med de øvrige teams i klassen i et
par testdage, hvor vi skulle teste de nye dæk til løbsserien,"
fortæller Marco Gersager. "Alle de andre baner i år har jo
været nye bekendtskaber, men jeg håber, at det kan give os en
fordel, at vi har været på banen før og prøvet dækkene. I
hvert fald er det værdifuldt, at vi har prøvet både dækkene og
banen på forhånd."
"Jeg
er virkelig glad for, at vi har haft nogle testdage, for banen i
Barcelona er teknisk meget svær. Det er en bane, hvor der sker
noget hele tiden, og det er krævende at få bilen rundt samtidig
med, at du skal holde nogle gode omgangstider."
Normalt
består en løbsweekend i Lamborghini Huracan Super Trofeo Europe
af en træning, en tidtagning og to løb á 50 minutter med et
tvunget pitstop, men denne gang er der tre løb på programmet.
"Dette
skyldes, at vi har fået et erstatningsløb for det løb, som blev
aflyst i forbindelse med Le Mans-weekenden," forklarer Marco
Gersager. Det var i øvrigt på Le Mans-banen, at han tog sin første
sejr i Am-kategorien i klassen.
"Lige
nu ligger jeg nummer fem i Am-kategorien. Etteren i serien
kan jeg ikke nå. Han skal blive ramt af uheld, hvis han skal
indhentes, men jeg har kun 11 point op til køreren på
andenpladsen, og jeg har en klar forventning om, at jeg denne gang
kan blande mig i toppen."
|