Tæt
kamp i populær langdistanceklasse
Fem
mandskaber kan tage titlen i den sværeste DEC3-division
Hvem
tager titlen i den sværeste division i Danish Endurance
Championship? Det er det store spørgsmål forud for
finaleweekenden på Padborg Park. For mens årets mestre allerede
er kendt i fire af de fem divisioner, som langdistanceserien er
udskrevet i, bliver det sikkert først søndag middag, når årets
sidste løb i Danish Endurance Championship er kørt, at navnene på
de sidste mestre kendes.

Dan
Agro Racing (333) og Storm Development (311) er blot to teams, som
har mulighed for at vinde mesterskabet i DEC3-divisionen i
langdistanceløb (foto: Stumpphoto).
Det
er DEC3-divisionen, vi taler om. Selv om de fem divisioner i
Danish Endurance Championship er inddelt efter mandskabernes
hurtighed, er det primært TCR-bilerne, som dominerer
DEC3-divisionen. Tunede og modificerede standardvogne, hvor
mandskaberne skal yde deres bedste bag rattet for at komme til
tops.
Indtil
videre har Stefan Lorenzen/Niels Nyboe, Aalborg/Ringe, gjort det
bedst. Bag rattet af Storm Developments Audi RS3 LMS har de sejret
i tre af årets ti hidtil kørte løb og bragt sig i front for
tabellen, men deres forspring er ikke stort. De er henholdsvis
otte og 19 point foran Dan Agro Racings to solomandskaber –
Peugeot 308 TCR-racerne med henholdsvis Kaare Frogne, Roskilde, og
Marco Dahl, Aarhus. Sidste år kæmpede de to om titlen i
DEC2-divisionen i hver deres Peugeot RCZ, og den kampgejst har de
taget med til DEC3-divisionen.
Sally
Racing er også med i kampen. Sidste år tog Peter Obel/Mikkel
Obel, Kalundborg, titlen i en af teamets to Cupra TCR-racer, hvor
de stadig har en – om end – teoretisk mulighed for at
generobre titlen. Deres søsterbil i teamet, som køres af Nicolai
S. Jonas/Markus Terkildsen, Sønderborg/XXX, har også en
mesterskabschance.
Hvert
af årets to sidste langdistanceløb skal afvikles over en time. Lørdagens
løb starter 14.15, mens søndagens løb har løbsstart 10.55.
Dette løb kan man i øvrigt opleve på YouTube-kanalen Dansk
Motorsport Live.
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup
|