Mikkel
O. Pedersen klar til årets sidste løb i Danmark
VM-køreren
deltager i finalen i Danish Endurance Championship på Padborg
Park
I
weekenden stiller Mikkel O. Pedersen for sidste gang i denne sæson
op til løb på dansk asfalt. Sammen med Walther Trabjerg starter
han i årets sidste afdeling af Danish Endurance Championship på
Padborg Park.

Mikkel
O. Pedersen tilbageerobrede banerekorden - og mistede den igen.
"Walther og jeg kan hverken nå at blive mestre i den hurtige
division 5 eller tage distancepokalen, men vi vil gå efter to løbssejre,
så vi kan få en god sæsonafslutning," siger Mikkel O.
Pedersen. Selv om han skal dele Walther Trabjergs Porsche 911
GT3-R i Danish Endurance Championship i de to timelange løb, får
han alligevel travlt.
"Teamet
stiller med intet mindre end seks biler på Padborg Park,"
siger han. "Udover Walther og jeg starter Jan Engelbrecht,
Klaus Hansen og Kasper Søholm også i Danish Endurance
Championship. Walther starter også i Special Saloon Car-klassen,
hvor vi også indsætter biler for Martin Pedersen og vores nye
medlem af teamet, Torben Lind."
Mikkel
O. Pedersen ankommer til Padborg Park med masser af fart i
kroppen. I sidste weekend tilbageerobrede han sin banerekord på
FDM Jyllandsringen, men mistede den igen.
"Jeg
stillede op til banens DM-Finale for at tage banerekorden tilbage.
Siden jeg satte den før sommerferien, havde Frederik Schandorff
tage den i en Lamborghini," fortæller VM-køreren. "Vi
satte et helt nyt sæt dæk på til første heat lørdag. Det var
en dæktype, som jeg ikke havde prøvet før. Jeg fik banerekorden
tilbage med en lille forbedring, men bilen skubbede lidt over
forhjulene i svingene."
I
weekendens andet heat søndag blev Mikkel O. Pedersens tid så slået
Valdemar Eriksen i en LMP3-prototype. Det var med halvanden
tiendedel. Til tredje heat var VM-køreren klar til at slå
tilbage.
"Vi
var klar med fire nye dæk, men da der begyndte at komme regn, og
vi kunne se, at kørerne i den forrige klasse kørte langsommere,
valgte vi ikke at stille op. Det var for risikabelt for en
banerekord," siger Mikkel O. Pedersen. "En
LMP3-prototype skal være hurtigere end en GT3-racer. På Spa kører
de syv sekunder fra os, men jeg tror godt, at vi kan få rekorden
igen. Det bliver så bare først til næste år, at jeg kan gøre
forsøget..."
|