Mikkel
O. Pedersen drager til Japan med frisk sejr
Struer-køreren
deltager i sjette VM-afdeling efter at have vundet på Ring
Djursland
Efter
en lang pause i kampen om verdensmesterskabet for sportsvogne sætter
Mikkel O. Pedersen sig i den kommende weekend atter bag rattet af
Proton Competitions Porsche 911 RSR-19. Sammen med Julien Andlauer
og Christian Ried skal han kæmpe for at erobre sæsonens anden
VM-sejr, når det gælder et sekstimersløb på Fuji-banen i
Japan.

I
sine i alt 11 VM-starter har Mikkel O. Pedersen været på podiet
fire gange. Han håber, at han på Fuji kan score sit femte
VM-trofæ
"Jeg
har ikke siddet i RSR-19'eren, siden vi vandt VM-løbet på Monza
i starten af juli," fortæller Mikkel O. Pedersen. "Men
vi kommer alle tre med fart i kroppen. I sidste weekend havde
Julien og Christian en start i en søsterbil i et ELMS-løb, mens
jeg selv i denne weekend fik værdifuld køretræning, da jeg
sammen med Walther Trabjerg vandt det seneste løb i Danish
Endurance Championship på Ring Djursland."
Makkerparret
måtte ellers lørdag se sig slået af deres evige rival, Ronnie
Bremer, som også havde slået dem i årets foregående løb i
Danish Endurance Championship. Men Walther Trabjerg og Mikkel O.
Pedersen vejrede morgenluft forud for søndagens timelange løb.

Mikkel
O. Pedersen kæmpede sig på Ring Djursland forbi Thomas Andersen
og kunne sammen med Walther Trabjerg vinde seneste løb i Danish
Endurance Championship.
"Ronnie
Bremer skulle køre søndagsløbet sammen med Thomas Andersen, og
dermed var der også en Pro-Am-bemanding i KTM'en, ligesom Walther
og jeg har i Porschen," siger Mikkel O. Pedersen. "Men
det var stadig svært. Ring Djursland består groft sagt af to
langsider og fire sving, og da KTM'en er hurtigere på
langsiderne, skulle vi forsøge at være bedre i svingene."
"Walther
startede i bilen og holdt et godt tempo, og da der kom safety car,
kunne han indhente noget af det forspring, Ronnie Bremer havde
opbygget. Vi havde et perfekt pitstop, og da jeg kom i bilen, fik
jeg kørt mig ind på Thomas Andersen, kom forbi ham og trak siden
fra ham. Det var dejligt med den sejr."
Mandag
står den på vask af køredragt og pakning af kufferten, inden
Mikkel O. Pedersen rejser til Japan for at køre på Fuji-banen.
Den besøgte han første gang sidste år.
"Den
er meget sjov. Den er anderledes end banerne herhjemme. Den har
nogle sving, som er meget brede, og som så snævrer ind til
sidst. Det giver er en helt anden måde at køre race på."
|